Lolles Dagbog

Ugens tanker

2010-09-26T19:44:00.000-07:00

Her er nogle af de strøtanker der finder vej gennem min hjerne, når jeg tvinger den til at bruge en uge på langs foran fjerneren mens det årlige tilbagevendende-slag - Krop vs. influenza - er igang!

- "Hvor meget ærgrede programchefen på Kanal 5 sig egentligt over han valgte at tage en uges romantisk-get-away med elskerinden, NETOP lige præcis i den uge hvor hans souschef blev ramt af lynet så praktikant-Jørgen ENDELIG fik sin chance, ved at agere hans vikar og derved begik en brøler, der når op på top 10 over brølere i Dansk Tv's historie, da han sagde "Ja tak" til "Rock'n'Roll Camping med Sidney Lee"!

- Man ved man har set for meget tv når... man tager selv i at tænkte dette mens man kigger ud af vinduet "Wow, de blomster der er godt nok flotte... Det ligner næsten HD-kvalitet"........................

- "Hvor mange dage er det tilladt at gå i det samme tøj, når man er syg?"

- "FINDES der virkelig mennesker i Danmark der STADIGVÆK gider glo på Sidney?"

- "Gad vide om man kan dø af hoste?"

- "Ej, øv... Det afsnit af venner HAR jeg jo set. Øv altså at de genudsender de samme afsnit om natten... En hel time uden fjernsyn"

- "Der er ca lige så meget Rock'n'Roll over Sidney Lee som der er sexappeal over ham her"

- "Det kan faktisk godt være spændende at se et Discovery program om hvordan de dyrker oliven i Sydfrankrig... I hvert fald når klokken er 6:30 om morgen og alternativet er Glamor"

- "Burde jeg være lidt skræmt over at jeg kan sendetiderne på MINDST 15 forskellige programmer OG deres genudseendelser?"

- "Hvornår var det nu liiiiiiiiige de sagde det der med Sidney kom?"

Konklusion efter en uge med U.AN.MIN.DE.LIGT mange timers fjernsyn:
Jeg kan ikke engang kigge på billedet af en fiske-frikadelle uden jeg straks udbryder følgende ord: "Jov jov, det' jo æk så ring endda" - Direkte citeret af en ad tv's skønherlige genudsendelser af hvad der nok er Danmarks mest vederstyggelige reklame til dags dato!... og nu må i undskylde mig, jeg skal ud og grave et meget meget dybt hul til min fjernbetjening!

Flytteparanoia #3

2010-09-01T17:53:00.000-07:00

Dagen hvor jeg skulle flytte oprandt endelig.

Jeg havde STADIG ikke mødt Ny pige 2 og eftersom der nede på gaden, holdte en flyttebil på størrelse med Jylland med samtlige af mine ting i OG en mor bag rattet, der var blevet pænt rød i hovedet efter 4 timers bakken frem og tilbage for at forsøge at parallelparkere førnævnte flyttebil i en ensrettet gade på størrelse med en tændstikæske, virkede det som en ret dårlig idé at udbryde "Øhh veee I hvaa gutter... Jeg tror sgu jeg fortryder... I to derovre, bærer I ikke lige min 10 tons tunge sofa ned fra 3 sal igen?"... Ej vel...

Jeg havde advaret Fyr 1 om at jeg ville begynde min indflytning SØNDAG-morgen kl. 9.
(I know, men fik jeg nævnt den mor der skulle køre flyttebilen? Det virkede umildbart ikke som verdens bedste ide at lade hende parallelparkere i tændstikæsken MIDT i myldretrafikken.) Idéen var at han så fortalte det videre til resten af mine fremtidige roomies. Den del af planen, var han tydeligvis ikke helt med på...

Til at bære det første læs op ad trappen havde jeg taget mine to veninder med. Jeg låste døren op og trådte ind i entreen og videre ind på mit værelse. 2 sekunder efter udbryder min veninde "Øhh... Lolle... jeg tror der ligger nogen og sover i jeres stue" - Hva? Ganske rigtigt. Inde i min stue lå ikke mindre end samtlige autonome unge i Århus og sov på mit stuegulv...

Hmm... der var vist ikke andet for end at få dem vækket og smidt ud, inden mor kom op og så hvordan hendes datter skulle bo. Alle mødre elsker at vide at Roskilde festivalen faktisk forgår i stuen hos deres datter. SEX, DRUGS AND ROCK´N´ROLL BABY!

Efter alle de autonome var blevet hældt ud og alle mine ting var båret op og næsten sat på plads, kom Fyr 2 ind og undskyldte for "nogle venner der crashed på stuegulvet sidste nat" - flink ung mand.

2 timere senere dukker en blondine op i min dør...
Lolle: "Hej, jeg hedder Lolle"
Blondine: "Hej, jeg er Ny pige 2, velkommen til"
Lolle: "Nååårh, hej, rart at møde dig" - YES en normal person! BONUS. Må hellere finde på noget mere smalltalk...
Lolle: "Hø hø, fik du set den flok autonome der sov på gulvet i morges... de var vist ikke vandt til at se dagslys... Hø hø.."
Ny pige 2: "Jaah... dem så jeg godt, faktisk var det min kæreste og hans venner!"
Lolle:.........................................................

- Ny pige 2's kæreste og Fyr 2 var åbenbart venner!

Note to self: Think before you talk... DUMBASS!

Fortsættelse følger

Sådan kan man også få falaffel!

2010-08-31T14:43:00.000-07:00

Forleden dag skulle jeg flytte mig fra A til B, en afstand der ikke kunne klares på gå-ben, eller det kunne den, men ikke af MINE gå-ben... ergo = bus.

Bussen kom til tiden - thumps up Midttrafik - og jeg satte mig ind. Bussen var næsten tom, foruden mig og chaufføren, var der kun 3 andre i bussen. Godt med plads til mig.

Et par stop efter stiger en lidt rund, ikke-dansk dame ind. Ikke noget racistist... jeg konstatere bare at damen talte et andet sprog end mig og derfor nok ikke var dansk.

Selvom bussen er mere tom end Anni Fønsby's hoved, vælger damen alligevel at sætte sig LIGE ven siden af mig...?

Jeg undre mig lidt over at hun vælger lige præcis dette sæde, når der nu er mindst 25 sæder nøjagtig magen til, hvor hun ikke behøver sidde klistret op ad mig. Jeg drister mig til at vende hovedet og kigge på hende, måske kunne det give mig en forklaring på hvorfor hun satte sig der.

I det jeg vender hovedet, vender hun også hovedet, kigger på mig... OG SMILER?... what?

Min hjerne arbejder på højtryk... hvad har denne dame i tankene?

5 min efter er min paranoia på højde med atmosfæren og jeg er ude i tanker som "Er hun mon lesbisk? Eller måske vil hun have min pung?"

Pludselig slår det mig... ÅHH nej... Det unævnelige er sket!
Jeg er blevet ramt af Danmarks folkesygdom numero UNO... Berøringsangst.

Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor man helt ikke skal have folk for tæt på. "Uha da, nej nej... jeg har det fint herovre mindst 4 meter væk fra alle mennesker"

Hvad er det vi er så bange for? At de vil hugge vores ting? Er vi VIRKELIGE så paranoide? Det kunne jo også bare være at de bare GIPS ville være menneskelige!

Vi mennesker SKAL have kontakt, vi er et flokdyr og har alle dage været et flokdyr.
No wonder så mange mennesker i Danmark er ensomme - hvis de prøver at søge kontakt hos "fremmed" får de skulene blikke.

Min gode ven fra Mexico er nu bosat i Danmark, men mange gange har han været tæt på at hoppe på det første og bedste fly hjem, fordi vi danskere bare er for skøre. Når han prøver at snakke med mennesker og skabe nye kontakter får han altid de samme blikke.

Danmark er et af de eneste lande i verden hvor ens venner KUN er folk man har gået i skole med, arbejdet sammen med eller kender gennem venners venner. Hvor mange venner har du, som du bare har mødt tilfældigt på gaden?

Jeg er meget glad for at bo i Danmark, men ikke altid er jeg lige stolt af at være danskere og lige præcis det øjeblik var ikke et af de stolte.

Så der sad jeg, lidt flov over mig selv og med en dårlig smag i munden... og så tog jeg en beslutning! Bare fordi jeg er dansker behøver jeg ikke arve folkesygdommen. Så jeg vendte mig igen, smilede og sagde "Hej"

Heldigvis svarede damen igen og 13½ minut senere blev jeg inviteret til hjemmelavet falaffel. BINGO and IN YOUR FACE sociale arv!!

Flytte paranoia #2

2010-08-30T20:27:00.000-07:00

Endelig var lejligheden fundet og økonomien på plads...
Jeg havde fundet et lejlighed med roomies, som jeg ville have og de ville heldigvis også have mig... Så passer pengene jo! MEN...

INDEN jeg flyttede ind, bestod lejlighedens beboer af 2 fyre og 2 piger... lad os kalde dem pige 1, pige 2, fyr 1 og fyr 2...

Første besøg i lejligheden mødte jeg:

Pige 1 - den dejlig dame jeg skulle overtage værelset af. Hun var rigtig flink, men hvad fuck skulle det hjælpe mig... Tøsen skulle jo FLYTTE UD!
Fyr 1 - Okay flink, liiiiiiiidt ældre end jeg havde regnet med, men alder er jo kun et tal
Pige 2 - En rigtig by-pige. Dejligt, men kvinden skulle åbenbart flytte ud samme tid som jeg skulle flytte ind. Det eneste jeg fik af vide om ny pige 2 var: "Du kommer nok ikke til at møde hende inden du flytter ind, men hun er vist meget sød" GREAT... det beskrev kun samtlige borgere i VERDEN! - IGEN, hvad fuck skulle det hjælpe mig?

....... og så var det til at tage hjem...... Fyr 2 var ikke hjemme (!)
ergo teknisk set havde jeg kun mødt EN af mine fremtidige roomies... PANIK, kunne jeg sige ja til at bo med folk jeg ALDRIG havde mødt? GISP, men det var jo nu eller aldrig, ellers ville de jo bare give MIN lejlighed til nogle andre. Så jeg holdte vejret og sagde ja til lejligheden MED fremmede roomies.

Inden mit næste besøg i lejligheden, luftede jeg idéen at jeg måske kunne få lov til at møde fyr 2 når jeg nu alligevel kom forbi lejligheden. Pige 1's svar: "Joh... altså han er lidt flyvsk, men jeg skal forsøge at få ham til at blive hjemme" "Øhh...tak"... tror jeg nok!

Dagen for besøg 2 oprandt (ENDELIG!)
Efter jeg trådte ind ad døren ledte jeg febrilsk efter fyr 2 og da jeg endelig fik taget mig sammen til at spørge om ham fik jeg følgende svar: "Han er desværre ikke hjemme alligevel... Men bare roligt, han er rigtig flink... sådan en langhåret gut med tattoveringer" WHAT.THE.FUCK????
I min verden kan "langhåret, tattoveringer og flyvsk" gå i mange retninger: Emo, Hippie, Autonom eller endnu værre... GISP... Rocker! Kun en af de førnævnte kategorier er acceptabel (I må selv gætte hvilken) Så hvad gjorde jeg nu?
Bakkede ud? og mistede min elskede lejlighed pga en fyr der måske, måske ikke var rocker. Eller blev der og accepterede af min lejlighed fremover skulle være invaderet af pushere, kamphunde, Harley's og mænd med AAAAALT for store overarme?

Jeg valgte sidste mulighed - det er bare SÅDAN en fed lejlighed!

Dagen oprandt nu hvor jeg ENDELIG kunne rykke ind med malerspand, stige og en mor til at male.

Min nysgerrighed oversteg en 4 årig drengs, 2 min før julegaverne skulle åbnes... Ville jeg endelig finde ud af om fyr 2 virkelig var rocker? Men næh... der var ingen i syne.

På et tidspunkt skete der det at jeg manglede en tang og derfor måtte have fat i fyr 1. Jeg bevægede mig ned af gangen til hans værelse... men hvad var nu det... Der var jo 3 døre og INGEN navneskilte. Følte mig som deltager i et dårligt amerikansk tv-show. "Jeg vælger dør nummer 2"

Lolle: "Fyr 1... er du der?"
Døren bliver åbnet på klem, kan ikke se nogen
Uidentificeret mandestemme: "Hva? Nej dette er ikke fyr1, det er fyr 2"
.... UH UH UH... DET VAR HAM... Min rocker roomie!!!! Men jeg kunne jo ikke se ham, der var en dør i mellem. Overvejede i 2 sek at slår døren ind, men blev hurtigt enig med mig selv om at uanset hans type, ville det nok være mindre smart at pisse den fremtidige roomie af INDEN jeg mødte ham... rocker eller ej, det er bare dårlig stil!
Jeg undskyldte og han lukkede døren igen. SATANS!

Dagen efter kom jeg tilbage for at gøre klar til indflytningen et par dage senere - til min store skuffelse, så det ud som om jeg var alene hjemme...
Mens jeg stod med røven LIGE i vejret og i bedste håndværker stil, viste verdens største røv-sprække , hørte jeg pludselig nogen der hostede bag ved mig.
Vendte mig om og der stod to personer. En lidt nørdet fyr og en pige! GIPS.
Hvem var det og hvor fanden kom de fra? Havde da gennemsøgt lejligheden tidligere og der var ingen hjemme...? Nå, måtte jo hellere finde ud af det.

Lolle: "Hej, jeg hedder Lolle"
Uidentificeret fyr: "Hej jeg er fyr 2 og det er min kæreste"
- Ah HA!
Lolle: "Nej hvor dejligt, du er ikke rocker!
Fyr 2: "Øhh nej... skulle jeg være det?
Lolle(lettere rød i hovedet): "Øhh nej nej... det var bare... Når men jeg har også travlt, rart at møde jer"!

Og så ledes fik jeg hilst på (og gjort mig selv til grin foran) den ene af mine nye roomies.

Nu mangler jeg bare at møde den sidste.

forsættelse følger....

Fllytte paranoia #1

2010-06-21T16:13:00.000-07:00

Dels pga min utrolige dårlige evne til at forsøge at planlægge alting, en tur til udlandet, en kæreste der ikke ville med til Danmark og 100 vis af andre, mindst lige så dårlige undskyldninger, fandt jeg pludselig mig selv boende hjemme ved mor for 11. måned i træk! No can do!

Omgående blev nettet gennemsøgt for boligsider, Facebook blev overhældt med "hjælp mig"-beskeder, samtlige Netto'er og Fakta'er i Århus og omegn blev støvsuget for bolig-søgende-annoncer, men lige lidt hjalp det. Der var ingen lejlighed til Lolle. Snøft!

Løgn skulle det være og jeg valgte alligevel at tage ud og besøge lejligheden, der tilhørte den annonce der tydeligvis beskrev en lejlighed jeg slet, slet, SLÆÆT ikke havde råd til. Og så skete det... Jeg blev forelsket.... Stukloft, parketgulv, midt i centrum, stort værelse til mig og 145m2 i resten af lejligheden, som skulle deles med 3 andre. Jeg måtte bare bo der, BASTA!

Efter en laaaaaaaaaaang udregning af et budget OG grundig overvejelse af om følgende scenarier virkelig passer:
- Vand mætter!
- Fyrfadslys afgiver også varme!
- Havergrød, havresuppe, havrebrød, havrefarsbrød er også mad!

...kom jeg frem til at jeg faktisk kun ville mangle 1000 kr om måneden.

Sagen blev fremlagt for Moder-retten. Dommeren var ikke helt medgørlig til at begynde med, men efter at punktet "du kan jo bruge mit værelse til motions-rum" blev fremlagt, var Dommeren meget venligere stemt, og vupti, dommen faldt, 1000 kr ind på kontoen om måneden indtil jeg får fast arbejde. THANK GOD for Mommies!

YEAH, I'm moving to the CITY!

Fortsættelse følger....

Hvorfor jeg ikke længere spiser Annettes Sandwich

2010-05-26T17:23:00.000-07:00

Lørdag eftermiddag fik jeg et opkald fra min mor, der "pænt" mindede mig om at "...nu er der snart 2 uger siden jeg sidst har set dig..." ÅHHH... FINT NOK, jeg kan da godt være social når du nu stopper den dårlige samvittighed ned i halsen på mig... (Jeg har slet ikke noget i mod min mor, hun er faktisk ganske cool, når jeg skal være ærlig... Det er bare altid sjovere at hade... )

Efter tre runde-opkald til resten af familien, ligger planen klar... Min mor henter mig, stopper ved Annettes Sandwich, jeg køber 4 sandwich, finder mor igen og sammen kører vi hjem til bror + brorens nyeste model i kæreste og er IHHH så sociale mens vi spiser. Frokost og social-time på en og samme tid... GOSH... nogen burde give min familie en medajle!

Anyway, første step af planen løber uden problemer og jeg bliver læsset af foran Annettes Sandwich. Der er som altid mega lang kø og efter 3½ opkald til moren for at høre om det nu var kylling MED tomat og UDEN løg eller omvendt, bliver det endelig min tur.

Sandwichpigen er selvfølgelig serviceminded og selvom jeg har en liste på 2km med alle de ting der skal pilles af og puttes på OG forlanger at pigebarnet også skriver uden på hvad der er i hvad, så familien ikke behøver og lege "Gæt en sandwich", smiler hun stadigvæk til mig... Utroligt hvad penge kan købe nu om dage...

Alle ingredienser er blevet gennemgået 3 gange og vi når frem til indpakningen. Lige præcis HER vælger pigebarnet at begå sin brøler... Hun kigge på mig og stille følgende spørgsmål: "Tager du dem med, eller spiser du dem her?"

WFT???... Hør her Søster Lagkage, MULIGVIS er jeg ikke en størrelse 34 som dig selv, men FIRE SANDWICH... ikke EN, ikke TO, ikke TRE, men FIRE SANDWICH!...

Selv Amin Jensen ville have problemer med at klemme dem ned...

AKA... jeg har boykottet Annettes Sandwich...

Den dag Lolle mødte en lille dreng med humor

2010-05-26T08:28:00.000-07:00

Forleden dag var jeg på vej hjem til min mor... (En hel aften med "Har du nu husket dit?" og "Sådan gør du hvis du kommer ud for dat" Meeeeen... det er jo trods alt det billigste sted at handle ;) )

Det var rush-hour, så bussen varr i forvejen fyldt til bristepunktet, men det afholdte ikke en hippie-wanna-be-pædago fra at fylde 30 snottede unger ind i bussen alligevel....Åhh... JEG HADER BØRN! Det eneste jeg hader mere end børn er fyre der bevidst klæder OG opfører sig som Nik & Jay, men de jo mentalt-set stadig børn... sååh...

Anyway, tilbage til bussen, hvor jeg sad og hadet alle børnhavebørnene på fuldt smadder, da en af dem pludselig bryder ud i et kæmpe skrig! Hippie-wanna-be-pædagoen, hvis humor forresten er mere tør end en Marie kiks OG hvis vægt muligvis er det dobbelte af hendes IQ, udbryder straks "Niklas, kan du SÅ holde MUND!"
Lille Niklas stopper og spørger "Hvorfor det?" Som alle gode pædagoer svare hun "Fordi der skal jo være plads til os alle!"

Lille Niklas tænker sig om et sekund og svare: "Jamen hvis du nu stod af bussen, så ville der jo være plads til os alle..."

Børn + Logik = Gotta love it!

Single eller SINGLE?

2010-05-08T03:30:00.001-07:00

Som jeg har nævnt tidligere, så er jeg jo single og jeg syntes faktisk selv, jeg har det okay med at være single... Men her på det sidste har mine veninder så småt ladet mig vide at jeg måske er liiiige en anelse for single... Altså, ikke at jeg rent faktisk hopper på alt jeg møder med en puls... men at jeg i hvert fald lægger an på alt med en puls...

Jeg har afvist mine veninder og forsvaret mig med at det ikke var mig der var desperat, men dem der var for sippet... det var forskel på flirten og at sælge sig selv for lavst-bydende...
I går fik jeg så modbevidst mig selv...

Jeg havde haft super travlt hele dagen og havde stadig masser af punkter på min to-do-liste... Næste punkt var "Frokost" og det skulle jo gerne gå lidt stærkt, så efter en hurtig diskussion med den indre engel og djævel, blev det til McDrive... (I know, men det skulle jo gå stærkt)

Jeg kørte op og rullede vinduet ned, så jeg var klar til at bestille. Der går maks 2 milli sekunder fra jeg høre den lækre mandestemme der spørger "Velkommen til McDonals, hvad kan jeg hjælpe med?" til jeg ser mig selv tjekke håret og makeuppen i bakspejlet..............................................................................................................................................

To be or not to be a Playboy!

2010-05-05T14:40:00.000-07:00

Forleden dag stod jeg pænt og ventede ved bustoppestedet. Jeg passede min egen lille firkant og havde utroligt travlt med at finde den rigtige sang på ipod'en... da jeg pludselig bliver revet ud af mine egne tanker af den... øhh... lad os kalde ham "midaldrene+ mand", der står ved siden af mig. Han fik det åbenbart varmt og valgte at tage jakken af. Fornuftig mand, vil man mene... Men NEJ!

Da han lagt om længe havde fået jakken af og stoppet den godt og grundigt ned i den mindst 40 år gamle Fjällräv-rygsæk, rettede han sig op og afslørede en sort t-shirt med ordet PLAYBOY printet skråt henover bildæk 1, 2 og 3...

Vi kender alle sammen de der uvindelige mange Playboy produkter man ellers kan købe, sengetøj, puder, nøgleringe, smykker, rygsække, madkasser og hvad de ellers har kørt igennem Playboy fabrikken, som vi andre kan gå rundt og flashe og føle at vi er liiiiige lidt rebelske...

Men men men... Når en mand på minimum 55+ år og 135 kilo bevidst vælger at kalde sig selv for Playboy, kan jeg da kun tro manden er en intelligent mand, der har skaffet sig en antonym-ordbog og slået op under "Ynkelig"

I CURSE YOU SNOW!

2010-03-10T16:34:00.000-08:00

AAAAAARRRGGGHHHH SNE...

folks reaktioner på sne... ENDNU MERE AAAAARRRGGGGHHH

Jeg mener HELT ÆRLIGT! Vi bor i Danmark... SNE kan ikke komme bag på folk HVERT ENESTE ÅR!

Men jo jo... hvert ENESTE år sker det! Sne-tosserne vågner, kigger ud af deres vindue og ser 4 snefnug dale sagte ned over det danske land... og VUPTI... galskaben er over os!

Verden står stille: Busser kører ikke, skoler lukker, supermarkederne er gabne tomme fordi folk hamstre gær nok til at bage et franskbrød på størrelse med Jylland!

MEN værst af alt... folk kører SÅ langsomt i trafikken

Okay okay mester, jeg er godt klare over det måske ikke er pisse smart at køre 120 km/t når der er et islag der ville gøre selv den bedste skøjtebane-is-mand grøn af misundelse, meeeeeen... DERFOR BEHØVER DU SGU IKKE KUN KØRER ½ km/t! AAAAARRRRRGGGGGHHHH

Jeg kan ikke lide sne, det er bare det jeg prøver at sige!

Hvorfor venskaber og alkohol er en dårlig kombination...

2010-02-10T12:00:00.000-08:00

ENDELIG FREDAG!

Det havde været en super hård uge i skolen og på arbejdet så nu var der tid til lidt selvforkælelse i weekenden...

For engangs skyld havde jeg planlagt at lave INGEN planer! Aften skulle stå på god aftensmad, tv og et dejlig langt bad...

Kl. 19:07 havde jeg lige lagt mig i badekaret med månedens udgave af Woman (Guds gave til kvinder), da telefonen ringede... NO... Hmm... overvejede længe om jeg skulle rejse mig... så længe at telefonen til sidst holdte op med at ringe... Perfekt! ;)

5 minutter senere ringede den igen... "Åhh... FINT, JA JA JEG ER PÅ VEJ!! Skyndte mig op og fik langt om længe fat i telefonen...

Lolle: "Det' Lolle"

Veninde: "Hej Smukke, forstyrrede jeg?"

Lolle: *SKUMLE* *SKUMLE* "Nej... jeg var bare lige lidt langt væk... Hvad så?"

Veninde: "Jeg ville bare lige høre om du ville med i byen, vi sidder lige 4 friske piger og snakker om at tage i byen... er du klar?"

Lolle: "hmm... okay... giv mig lige en time så er jeg!"

En hvivel storm i klædeskabet og 2 timer senere stod jeg med en cocktail i den ene hånd og en cigaret i den anden. Udvalget af han-racen var ikke super, men nevermind... det var jo teknisk set mine veninder jeg var kommet for.

Aften skred frem og jeg fik hældt en del "kloge-vand" indenbords og fik charmeret mig ind ved et par engelsk turister med den klassiske "Try and say Rød grød med fløde" - Den virker sjovt nok hver gang!

Efter vi havde prøvet både snaps, små blå og andet godt dansk sprut, blev jeg pludselig hevet ud af mit ellers ret underholdende selvskab... Det var min veninde

Veninde: "Jeg går nu, kan simpelthen ikke holde ud at være herinde. Der er alt for meget larm"

Havde ikke ligefrem lyst til at forlade mine englændere, så jeg prøvede forsigtigt...

Lolle: "Kan du ikke tage Maibritt med udenfor, hun ligner en der trænger til en cigaret... så kan du lige få lidt luft?"

Veninde: "Nej, jeg gider ikke være her!"

Okay... tydeligvis ingen samarbejdsvijle, vi prøver et andet trick.

Lolle: "Fair nok, jeg bliver her, men du kan bare smutte"

Veninden kiggede på mig og lignede en der lige var blevet slået 1000 gange i ansigtet med en pigsko og udbrød "Ved du hvad, det er bare typisk dig Lolle... du er fandme altid så egoistisk. Jeg skrider. FARVEL!"

??????? Wow der var en der led af PMS - holy mother of jesus! Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg vendte strækt tilbage til mine englændere med snaps, men desværre kun for et kort øjeblik... pludselig var der en der prikkede mig på skuldren.... Min veninde igen...

Veninden: "Det må du altså undskylde, det var ikke min mening at blive så sur... det er bare fordi... bla bla bla (jeg spare jer lige for den lange version - hun havde problemer).

Pludselig begyndte pigebarnet også at græde. Jeg fik, med et nik og en håndbevægelse, lydløst fortalt mine englændere at min veninde lige havde brug for mig... "I'll be right back!" og så satte veninden og jeg ellers mod toilettet for at tøsesnakke!

På toilettet var der så ca. 3000 andre trunter der havde fået samme idé, så valget faldt på en ganske fin mellemgang. Efter ca. 20 minutters klagesang, så jeg ud af min øjenkrog en af englænderne der vinkede til mig. Han var tydeligvis på vej videre... Shit! Tænk hurtigt... skal slippe væk fra veninden... jeg har det! Skal lige slippe 5 minutter, så jeg kan aftales at mødes med ham om 15 min og så kan jeg i mellemtiden få overtalt veninden til at gå hjem. Ja genial plan Frk. Lolle

Lolle: "Søde, jeg er altså virkelig tørstig, jeg finder lige noget vand, bliver lige her, så kommer jeg igen om 5 min, det lover jeg!"

YES - styrede direkte mod fyren og forsøgte mig straks på mit meget charmerende fulde engelsk at overbevise ham om at han skulle mødes mig med igen udenfor om 15 minutter...

Lolle: "So you'll meet me outside in 15 minutes, then I'll show you the real party life in Denmark"

Fyren: "Sounds good, perhaps you can show me around?"

Bla bla bla.... 7 ½ minut senere kommer fyrens engelsk ven hen med min jakke, som jeg åbenbart har bedt ham passe på... (fulde mennesker og hukommelse... pff) De snakker med mig lidt og får mig hurtigt overbevist om at vi skal videre... så vi sætter kursen mod et nyt sted at drikke os lamme...

Ufattelige mængder alkohol og flirten senere beslutter jeg mig for at nu må jeg nok hellere se at komme hjem. Englænderen får mit nummer og et godnat kys og så sættes kompasset på HJEM!

Efter ca. 20 minutters gåtur, uden taxa held, beslutter jeg mig for at ringe til en ven og høre om jeg kan sove hos ham... Operation Find-Telefon går igang. 10 minutter senere har jeg fundet den..

Hmm... det var da ufatteligt mange ubesvarede opkald og beskeder, må hellere liiiiige tjekke hvem det er fra...

Har I gættet det?... Jeps fra min veninde som jeg EFTERLOD, GRÆDENDE på et diskotek hun IKKE GAD AT VÆRE PÅ!

Var der nogen der sagde Nobelprisen i venskab?

Jeg er sgu blevet skilt...

2010-01-27T20:46:00.000-08:00

Det var en mørk og skummel lørdag aften...

Jeg var i byen med min ven Peter og hans venner (faktisk min ekskæreste, men det er så lææææænge siden og vi var kun børn den gang, så nu er han bare ven)...

Vi havde fundet os en bar at slå os ned på og havde efterhånden fået en del "kloge-vand"...

Peter sidder længe og kigger på sit ur, før han vender sig mod mig og mumler noget...

Lolle: "Hva...?"

Peter: "Idag... er det præcis... *HIK* præcis...præcis 10 år siden vi begyndt' a... *HIK* a... kom' sammen... Ka' du huske det?"

Alkoholen i blodet er tydeligvis oversteget de 0,5 promille... for os begge!

Lolle: "Er det?... virkelig... *HIK*... det må vi næsten fejre... men hvordan?"

Inden længe er vi kommet frem til at det ville være en super sjov idé at "blive gift" på facebook...
Men hvordan? Vi render jo ikke lige rundt med en computer i lommen... Min ven kommer pludselig i tanke om at han har en ven, der bor lige rundt om hjørnet og han har da helt sikker ikke noget imod at blive vækket af to spritstive mennesker, kl. 4 en lørdag nat, fordi de skal låne hans computer, så de kan blive "gift" på facebook. Så afsted det gik...

(U)heldigvis er vennen hjemme og ikke nok med det, han holder faktisk fest, så han har intet imod at vi lige dumper forbi og nasser på hans internetforbindelse et øjeblik...

Nede på gaden igen...

Peter: "Så nu er vi gift på facebook... hva ska vi nu? *HIK*?"

(THANK GOD Las Vegas ligger så langt væk! Tænk lige hvor galt det kunne have gået!)

Efter lidt snak frem og tilbage, bliver vi enige om at siden de fleste barer har lukket nu, er det nok smartest vi går hjem! (Endelig en fornuftig beslutning!)

Næste dag...

Vågner op med en ånde der kan slå ihjel og et hovede der føles som om det er blevet kørt over at en damptrommel... Somebody shot me NOW!

Da jeg endelig er nogenlunde i live igen, tjekker jeg min mobil... Nå, heldigvis ingen pinlige sms'er fra igår, men dog en meget mærkelig godnat sms fra Peter...: "Hej smukke kone, nu er jeg hjemme, vi snakkes i morgen min hustru" - Øhh hva?... Nåå ja, han har sgu altid været lidt mærkelig...

Næste punkt på dagsordnen, tjekke facebook for pinlige billede (eller video!) tags der skal fjernes...

Får logget ind - "36 notifications" - Det var mange... Hmm, må hellere lige tjekke dem...

X har kommenteret på din "relationship change" - Min hvaffor en change????

Efter 10 laaaaange minutter går sandheden op for mig... til at starte på, syntes jeg selv det er meget skægt... indtil jeg opdagere de ca. 10 beskeder fra folk der rent faktisk tror det er sandt, inklusiv min MOR "HVAD HAR DU NU LAVET? jEG HÅBER SANDELIG IKKE DU ER BLEVET GIFT UDEN AT FORTÆLLE DIN MOR OM DET!" - Åhh nej...

Beslutter mig for at jeg gerne vil fjerne det igen... men vent... kan ikke rigtig huske sammehængen fra igår... måske skulle jeg lige høre Peter hvad vi lavde... inden jeg sletter det... bare så der ikke sker nogen misforståelser...

Forsøger at ringe til Peter hele dagen, men han er mystisk forsvundet... I hvert fald tager han ikke sin telefon... kl 23 opgiver jeg og går i seng... Det må vente til i morgen...

Tiden løber og der går faktisk flere dage inden jeg endelig får snakket med Peter... men på dette tidspunkt vil jeg faktisk ikke længere ændre det...

Situationen er nemlig som følger...

Jeg er medlem af organisationer, foreninger og så videre. Folk har den trælse vane, altid at tilføje en på facebook... og man kan jo ikke rigtig tillade sig til ignorere dem, når det er folk man ser ofte... i disse organisationer og foreninger findes der altid de der typer... I kender dem godt... Desperate single fyre! Og man kan ikke slippe for dem... lige meget for meget man prøver... de er der altid... Men men men... efter de fleste af dem havde set på facebook at jeg var blevet gift... så prøvede de faktisk slet ikke på mere længere... Det var en helt ny fornemmelse... jeg var fri!

Tænkt at en idé der virker så god en lørdag aften på en bar, kan virke så dårlig dagen efter... og så alligevel ende med at være rigtig god til sidst!

Spurgte Peter om det var okay, vi lod det være... og det var fint for ham... Havde lige vænnet mig til min nyfundne frihed og var bestemt ikke klar til at opgive den endnu!

Men men men... alt godt har desværre en ende... Efter ca. 3 måneder som "hustru" måtte jeg desværre opgive min status igen...

Peter ringede en aften og spurgte om vi ikke kunne annullere det...

Lolle: "Øhh jo, men hvorfor? jeg nyder jo lige min frihed..."

Peter: "Ja jeg ved det godt, men altså der var den her pige du ved... Jeg kan virkelig godt lide hende, prøvede først på at score hende flere gange... prøvede virkelig alt, men ingenting hjalp. Hun opførte sig som om jeg ikke exiserede... En aften havde vi begge havde fået lidt at drikke, og jeg blev enige med mig selv om at konfrontere hende med det og erklærede min kærlighed til hende..."

Hendes comback: "Ej altså, hvor er du et svin! Hvordan kan du være det bekendt? Elsker du ikke din kone eller hva?"

Hvad kan man så lærer af dette: Husk at blive skilt før du starter noget nyt ;)

En samtale fra det virkelige liv...

2009-11-15T05:36:00.001-08:00

For en uges tid siden, ringede en af mine venner til mig...

Han ringede fordi han gerne ville have lidt kvindelig vejledning i hvordan han skulle få denne pige på krogen, som han åbenbart havde jagtet i et godt stykke tid nu...

Min ven er ikke ligefrem grim og han plejer at være rimelig god til at fange piger i byen, så det kom lidt bag på mig at han skulle have hjælp denne gang, men nåårh ja... alle kan vel have en dårlig dag...

Min ven ville ikke fortælle hvem det stakkel pigebarn var, da jeg åbenbart kendte hende... og han ville helst ikke have at rygtet om hans kærlighed skulle nå frem før hans scorereplik... Fair nok!

Samtalen forløb således:

Ven: "Argh, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, syntes jeg har prøvet alt, men intet virker!"

Lolle: "Hmm, jamen så du må jo skrue charmen på"

Ven: "Det har jeg prøvet... det virker ikke på hende, det er som om hun ikke engang ved jeg eksistere...!"

Lolle: "Hmm, så må du finde ud af hvad hun kan lide og så bruge det til at imponere hende"

Ven: "Det har jeg også prøvet, hun kiggede slet ikke i min retning..."

Lolle: "Så må du prøve at være mere direkte.... fortæl hende hvad du vil"

Ven: "Det har jeg også prøvet... fortalte hende at jeg syntes hun var rigtig sød, så grinte hun bare og gik sin vej"

Lolle: "okay, nu bliver jeg nød til at vide hvem den pige er...?"

Ven: "Okay... Det er Louise............"

Lolle: "Ej... din IDIOT!... Louise er LESBISK!"

Ven: "Nååååååååårh...."

Det er åbenbart ikke alle folk der har en indbygget GAY-dar!

Halloween!

2009-11-01T11:38:00.000-08:00

Efter mine fantastiske udfoldelser med en brasilianer i sidste uge, havde jeg gennemlivet en hel uge i skam, flovhed og med ufatteligt røde kinder!

Så denne weekend ville jeg forsøge at vise mig fra min mere graciøse side, dvs. der skulle rockes igennem, men med stil! Jeg skulle ikke dumme mig igen... men ak, allerede torsdag aften gik det galt...

Vi skruer tiden tilbage...

Det var en mørk og skummel torsdag eftermiddag....

Havde lige fået fri fra skole og var på vej hjem...

Aftenens plan så således ud: Lave sushi til en veninde, der så tilgengæld skal hjælpe mig med at farve mit hår - ville gerne være lækker til den fødselsdags-/halloweenfest jeg var inviteret til om lørdagen, hos min veninde. Ikke nok med at venindens kærestes (mega lækre OG single) venner var inviteret... næh nej, min eks-kæreste Frederik var også inviteret og hvem vil ikke gerne være være ovenpå overfor deres eks?...

Anyways, efter 3 timer i køkkenet lykkedes det mig, at frembragt hvad der måske godt kunne minde om sushi...men af mit første forsøg at være var det okay, jeg var i hvert fald stolt! "Sushien" var spist og nu var det tid til at lege med hårfarve... Efter ca. 10 minutters læsning af brugsanvisningen, blev den smidt over højre skuldre med ordene "Hmm... ubrugelig, vi finder selv ud af det, hvor svært kan det være" - Nogen ville nok pointere at det var ca. her det gik galt... jeg kan kun give dem ret!

1½ time senere var det tid til at skylle farven ud og se resultatet... Badeværelset blev hurtigt lavet om til frisørsalon og min veninde fik farven ud og begyndte på hårtørringen... For at bevare overraskelses momentet, sad jeg med ryggen til spejlet, men begyndte mere og mere at fortryde, da jeg lagde mærke til min venindes ansigt udtryk der blev mere og mere stramt...

- Lolle: "Øhh, ser alt ud som det skal?"
- Veninde: "Ja ja... Det er måske blevet en smule mørkere end vi havde snakket om... men det ser fint ud..."
*** 5 laaaaaaaange minutters hårtørring og intens stilhed senere ***
- Veninde: "Okay, det er måske blevet ret meget mørkere end vi snakkede om... "

Åhhh åhhh... vendte mig hurtigt, så jeg kunne se mit eget spejlbillede...

WHAT THE FUCK! #()&%(/%#(¤/&¤#"!#¤&/((&¤

Det var HELT SORT!!!
Jeg lignede jo Morticia Addams!

Nej nej nej... farvel værdighed!

20 fustrerende minutter senere fik min veninde endelig overbevidst mig om at det faktisk ikke var så slemt, når først jeg fik make up og lidt pænere tøj på... og som hun også pointerede "Så er det jo en halloweenfest du skal til, så sort hår passer fint dertil, folk tror det er noget du har gjort med vijle og så på mandag kan du gå til en rigtig frisør og få det farvet lysere"

Okay, så langt så godt...

Lørdag aften, blev klokken endelig så mange at jeg kunne begynde at gøre mig klar. Havde brugt mange dage på at udvælge mit kostume som en slutty djævle (måske en smule kliche, men... fik jeg sagt der var mange lækre single fyre OG min eks?). 2 timers forberedelse senere var jeg endelig klar til at tage afsted. Efter en lang og PINLIG bustur, nåede jeg endelig frem til festen. Døren går op...

- Værtindens kæreste: "Nå, hva skal du så forstille? Morticia Adams?? Heh"

Okay, fedt, rygtet om min mislykkedes hårfarve var åbenbart løbet i forvejen og dette var helt sikkert kun første kommentar om min hårfarve i aften...
Jeg var den første til at ankomme til festen, så langt så godt, så kunne jeg da nå at bunde et par velkomst drinks og dumle den væreste nervøsitet...

4 velkomst bundet velkomst drinks senere ankommer de første gæster - de lækre single fyre !

4 stykker velskabte eksemplare af mande-racen (I'm in heaven).

En af fyrene er klædt ud som djævel, med zorro-wanna-be maske for øjene, kappe, horn, trefork og hele mollewitten... Han bliver placeret ved siden af mig og får kommentaren med på vej: "Så kan I to danne par resten af aftenen" - En plan jeg ABSOLUTE ikke har noget imod! Inden længe er vi igang med de klassiske vi-kender-ikke-hinanden-men-det-kan-vi-hurtigt-komme-til-drikkespil.

Da jeg er igang med min ca. 6 velkomstdrink, spørger en af fyrene: "Hvad er der i velkomstdrinken?"
Værtinden svare smilende : æblecider, frosne jordbær og vodka... men pas lidt på med den, jeg brugte en hel flaske vodka til 3 liter cider"

Arjmen tak skal du have... kunne hun måske ikke lige havde sagt det INDEN jeg fik 6 glas af staset indenbords...?

Nå, men farvel forstand... vi ses engang i morgen!

Timerne går og flere gæster ankommer, flere klædt ud som djævel, men jeg er ligeglad jeg har allerede fundet min han-djævel for i aften...

Efter et par timer med overdrevent flirten mellem ham og mig, bliver han desværre nød til at gå et par minutter, da han skal ned og købe smøger...

Så er det nu jeg har chancen for at overfalde min veninde og forsøge at udfritte hende om mit nye offer, men inden jeg når så langt er der end der prikker mig på skuldren... Jeg vender mig om og ser en fyr klædt ud som djævel. Jeg tror et øjeblik at det er min han-djævel, men opdager til min store overaskelse at det er min eks-kæreste Frederik!

- Lolle: "Øhh... hej, godt at se dig..."
Akavet knus
- Frederik: "Tak i lige måde, jeg har virkelig savnet dig!"

Øhh, okay?... snakker med ham i 5 min og får derefter hurtigt afsluttet samtalen, jeg skal jo stadig nå en tur forbi min veninde, inden han-djævlen kommer tilbage... Men forsent, pludselig står han ved siden af mig... Vi forsætter vores samtale hvor vi slap!

2 timer senere bliver selvskabet enige om at vi skal i byen, nærmere bestemt, et sted man kan danse...! Hvilket under normale omstændigheder havde været meget fint, men forstil dig dette: Slutty djævle-kostume, NADA rytmisk sans og stang bacardi... Charmerende?... nej vel? ikke lige de bedste omstændigheder for at udføre en succesfuld scoring! Men, når resten af festen nu vil danse, så fair nok, jeg kan nok finde mig en barstol op ad væggen...

Inde på diskoteket bliver min planer dog hurtigt spoleret, da han-djævlen hurtigt hiver mig med ud på dansegulvet... FUCK FUCK FUCK... What to do...? Heldigvis slutter sangen ret så hurtigt og den næste sang er en techno sang i bedste Boten Anna-stil, så vi opgiver og bevæger os mod baren. Phew...

En drink og en ufattelige mængde flirten senere forsøger han sig igen...

Han-djævle: "Hey, det er en fed sang, vil du danse?"
Lolle: "Åhh... ja... men jeg skal liiiige.... jeg skal liiiige.... øhh.. på toilet... Bare gå i forvejen, så finder jeg dig derude" (NÅR sangen er slut, NO WAY skal jeg danse)

Turen går på toilettet og da jeg kommer ud er sangen desværre ikke slut, jeg forsøger at gemme mig, men desværre har har en fyr i djævle-kostume, fået øje på mig fra dansegulvet af og vinker mig hen til ham... det må være ham!

DAMIT, nå men der er ingen vej uden om, må hellere prøve at danse med ham... Til min overraskelse går det faktisk okay, folk danser så tæt at man stort set ikke kan andet end at hoppe lidt op og ned... liiige præcis hvad mit evne niveau rækker til lige pt. Mens vi danser mærker jeg pludselig hans hænder på mine hofter, de trækker mig tættere ind til ham og før jeg ved at det, kysser han mig.

De første sekunder kan jeg kun tænke, Fuck, jeg skulle have taget et stykke tyggegummi, tidligere! Men efter dette kan jeg mærke at et sekund, kan mine ben ikke bære vægten af min krop, men så er det jo heldigt at folk danser så tæt. Efter 5 fortryllende minutter trækker jeg mig lidt væk og kommer op efter luft

- Lolle: "Det var fantastisk"
- Han-djævle: "mmmm.... Har bare savnet dig sådan!"

Øhh... okay, hvor længe var jeg lige på toilet??? Men okay sødt nok!

- Han-djævle: "Skal vi ikke gå hjem til mig og sove? Det er så længe siden du har ligget i min seng!"
- Lolle: "øhh... Hva, så vidt jeg ved, har jeg da aldrig ligget i din seng før...???"

Fuck fuck fuck... har jeg svoret ham før og så bare glemt alt om det???

- Han-djævle: "Haha, det er vist alkoholen der snakker musen"

Musen?... Wait a minute... der er der kun en der har kaldt mig før... Frederik... Og pludselig ser jeg det... lige bagved ham jeg tror er min han-djævle, står min rigtige han-djævle... ???... Say what... Kigger lige lidt frem og tilbage...

- Lolle: "Men hvis han er der, hvem fanden er du så?"

Og pludselig går det op for mig... Det er Frederik... Jeg har stået og kysset min EKS-KÆRESTE foran HAN-DJÆVLEN...

WHAT THE FUCK???

Hvad kan man så lærer af det?... ALDRIG kys på en med maske på...

Standup.dk - jeg elsker Zulu!

2009-10-29T08:19:00.000-07:00

"Jeg er så træt af gamle mennesker, der ikke kan finde ud af at bruge et hævekort. Det er jo kun 4 cifre, come on, hvor svært kan det være at huske?... Jamen moderne teknologi er svært at vænne sig til!... Nåårh ja, nu har I jo også kun haft 20 år til at vænne sig til det, come on, giv en chance...
Det værste er bare at disse mennesker er de selv samme mennesker som stemmer Dansk Folkeparti med begrundelsen: Vi skal ikke have alle de indvandre ind i Danmark, de kan jo ikke tilpasse sig til vores moderne samfund!"

Elias Ehlers - min kommende mand!

Alle gode gange 3...

2009-10-18T14:27:00.000-07:00

Denne historie starter en mørk og skummel fredag formiddag...

Tidlig "fri" fra skole... (Nåårh ja... det er vel fredag og abstinenser tæller vel også som sygdom... nej?...)

Weekenden er afsat til et bestyrelsesmøde... Jeg er nemlig blevet valgt ind i bestyrelsen i Elevforeningen på min gamle højskole... Så har jeg nemlig en god grund til at dukke op på skolen ca. 8 gange årligt...

Godt nok er mødet først kl. 10 dagen efter, men man argumentere da aldrig imod en god grund til at drikke sig møgstiv... plus, uden transport, så kan jeg også sove det længere og derved være nogenlunde levende til mødet... eller det er i hvert fald et af mine argumenter!

Af sted det går... endelig fremme. Møder mine to venner, som arbejder i køkkenet allerede fra før jeg gik der. Vi hilser pænt og snakker lidt om skolen nye efterårs hold... (forresten, fik jeg nævnt at det er en international højskole, der deler lokaler med en international landbrugsskole... Dvs: 10% dansker 90% fra hele verden)

Der snakkes lidt om hvilke nye spændende nationaliteter der går på skolen dette år og straks får jeg at vide at der er en ny brasiliansk fyr på holdet... (Fik jeg nævnt at min ekskæreste er brasilianer... og ekskæresten før ham, er mexicaner... begge scoret på selvsamme højskole! Er der andre end mig der ser et mønster her?)

Selvfølgelig skulle vi lige igennem den sædvanelige Lolle-tænder-på-sydamerikanere-så-derfor-score-hun-også-dette-eksemplar-prædken! Benægter dog hårdnakket... Ordsproget "Been there, done that" bliver repeteret den del gange!

Vi spoler videre frem til aftenen... Efter aftensmad er der tid til at gøre sig klar og efter 1½ times kamp med mascara, fladejern og en kjole der ikke helt nåede at blive strøget inden jeg kom af sted, opgiver jeg og begiver mig af sted til forfesten hos min ven fra køkkenet. Her møder jeg et par stykker af skolens nye elever... En filippiner, en polak, en holænder, en canadier, en australier og et par danskere... Men ingen brasilianer... (nårh ja, men har vel lov at kigge...)

Adskillige tequila shots senere begiver vi os i højskolebaren. Leder stadig efter før omtalte brasilianer... nu er nysgerriheden skærpet.. hvor bliver han dog af? Vil bare gerne se ham og bekræfte mine venner i at jeg ikke springer på alt der har en dråbe latin-amerikansk blod i årene...

Mange drinks og underholdende samtaler senere bliver jeg pludselig hevet i armen af en af køkkenvennerne... "Der er han... ham brasilianeren" vender hovedet og forventer at se et gudeskønt eksemplar af den brasilianske race, men nej nej... der står en blegfis med langt lyst hår i den bedste heavy metal stil...

"Okay, behøver da vist ikke være bange for ikke at få modbevist jeres teori om mig og sydamerikanere... " Vender mig skuffet om og forsøger at vende tilbage til festen... men min ven giver ikke op... Han vil have sin teori bevist, så han præsentere mig da for den unge emo-kid-wanna-be med ordene "Hi Thiago, meet my friend, she has just been 5 weeks in Rio De Janeiro and really likes brasilians... Go for it"... ??? Arhjmen TAK!

Nu bliver jeg jo nød til at snakke med knægten... Heldigvis viser det sig at han også ryger og da baren er en ikke-ryger-bar, har jeg ledt efter en at ryge med hele aftenen... I det mindste ryger han... Emo-knægten er da ikke helt håbløs! SÅ vi går udenfor.

40 min og 5 cigaretter senere kommer vi indenfor igen og må indrømme at ordsproget "Du må ikke skue hunden på hårene" har aldrig passet bedre en lige NU! Han var jo faktisk slet ikke så dum endda... og vi snakkede faktisk ret godt sammen! Indenfor igen, hiver knægten en flaske cachaça (Brasiliens svar på snaps) frem og spørger om jeg ikke vil have et shot... "Jo tak" Efter et 5 minutter langt fordrag om cachaça i Brasilien, spørger han om jeg ikke vil have endnu et shot med ham...
Puha, det var ret stærkt... Prøver forsigtigt "It's good, but really strong" "Well as we say in Brazil, saúde!"... Og et blev til to og to blev til alt alt ALT for mange!

Herfra bliver aftenen en smule sløret, men kan dog fortælle hovedtrækkene...

Kommer pludselig til at se mig omkring i baren og opdager at de fleste andre er gået i seng... Kommer så også i tanke om mit bestyrelsesmøde, kl 10. næste dag. Siger til Thiago at nu må jeg vil hellere til at komme i seng... Han smiler og spørger om han skal følge mig ned... (HMMMM...!!!!!) Efter lidt betænkningstid bliver jeg enige med mig selv om at det må han godt. Mit værelse ligger et stykke væk fra baren og der er faktisk ret så mørkt, plus jeg er ret så sikker på at min promille er større end min IQ på dette tidspunkt, så lidt selvskab til at lede mig på rette vej ville nok ikke være verdens værste ide!

Efter en dejlig gåtur gennem skolens område er vi endelig fremme ved min dør... Hvad der sker herefter kan jeg faktisk ikke huske, men jeg vågner dog næste dag til den irriterende lyd af mit vækkeur... men vent... det er ikke mit vækkeur... det lyder som en mobil der ringer, men det er ikke min ringetone... åbner langt om længe mine øjne og ser... Har du gættet det?... Jeps, jeg sov åbenbart ikke alene!!!

@&*#£4$¤%&@

Som om det normalt ikke er akavet NOK dagen derpå... Nu bliver det dobbelt op på akavet... For nu skal jeg fortælle ham at mine venner havde forudsagt dette og da jeg helst ikke vil mobbes RESTEN af mit liv, syntes jeg vi skal holde det mellem mig og ham... Vælger en lidt pænere udgave af hele historien og han griner lidt af mig, men virker okay med det...

Nu går operation snig-fyren-ud-af-døren-uden-de-andre-elever-der-sover-lige-overfor-opdager-det igang! Og det går også meget godt indtil Thiago løber direkte ind i en af de japanske eleverne ude på gange. Heldigvis en der ikke kender mig... Så Thiago forsøger at overbevise hende om at hun ikke skal sige noget videre til de andre... Desværre hun ikke så god til engelsk, men til sidst forstår hun det (vist nok)... So far so good!

20 min senere ankommer jeg til spisesalen hvor der serveres morgenmad. Mens jeg får svinget rundstykker op på tallerkenen, kigger jeg mig diskret omkring og får øje på Thiago... Hilser med et høfligt "Goodmorning" da jeg passere hans bord, på vej ned til det bord mine køkkenvenner har sat sig ved. I det jeg sætter mig, lægger jeg mærke til at Thiago forlader spisesalen...

Velkomst kommentar:
"Nåårh... du var da pænt stiv igår hva...?"
"Puha, ja er også ret træt idag..."
"hvad skete der så med dig og Thiago igår?"
"Ingenting... vi snakkede bare"
"Hmm... sikkert... "

Efter yderligere 20 kommentarer og benægtelser om aftenen før, kommer den japanske pige, Tiago stødte ind i, op til mig "Exkoose me miss, Thiago lose this back in coridor... Please give him?" får hun fremstammet på sit bedste engelsk, mens hun dingler et læderarmbånd med navnet "Thiago" foran mig... Jeg kunne have gravet mig ned, men heldigvis er mine venner vist ramt af tømmermænd... i hvert fald er der ingen af dem der siger noget. PHEW!

Vi får spist færdig og er på vej ud af spisesalen da endnu en elev kommer hen... En af dem fra forfesten igår (som forøvrigt også er Thiagos bedste ven)... Han smiler mistænksomt meget til mig og prøver på at skjule sit grin, mens han hvisker noget til min ven... Åh oh... thats it... I'm dead! Min ven griner højlydt af hvad der bliver hvisket og mit hjerte sidder nu helt oppe i halsen. Farvel normale liv og goddag til livet i mobbehelvede de næste 10 år!

Hviskerriget overståes og min ven forsætter ud af spisesalen...
..............................Hva?... Ingen latterkramper? Ingen "I told you so!"? ingen bemærkninger?... Indhenter ham og spørger forsigtigt...
"Hvad handlede det om?"
"Nåårh, bare en af eleverne der hvis ikke sov på sit eget værelse i nat"...
(SHIT SHIT SHIT he knows...)
"Nåårh... hvem?" "Bare en af japanerne..."
PHEW! Okay.. det var ikke om mig.

Klokken er nu blevet 10 og det er tid til mødet - går over og mødes med de andre... De første 5 minutter bliver der snakket lidt om hvad der skete aftenen før og jeg bliver selvfølgelig også udspurgt om der ikke skete noget med mig og "ham den langhåret"... Benægter hårdnakket, men det lægger kun op til endnu flere kommentare og lægger mærke til at der bliver grint rimelig meget hver gang jeg benægter... Men okay... tænker ikke så meget over det... Hjernecellerne er stadig lidt blanke...

7 laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange timer senere er mødet over, men nu til dagens marreridt... Under aftensmaden skal bestyrelsen præsenteres for hele skolen... dvs 200 elever! Godt man ikke har sceneskræk... Nåååh nej, det har man jo! Anyway, der er ingen vej udenom... Op foran alle de mange mennesker... Forsøger dog at stille mig lidt i baggrunden!

En efter en bliver vi hevet frem og præsenteret... har heldigvis fået stillet mig i den rigtige ende, så jeg er tilsidst... YAY

Manden med mikrofonen: "And last but not least, we have Lolle who some of you might know a bit... And from what I've heard trough the wall of my room last night, Thiago knows her pretty well!!!!!!!!"

WTF????

Salen bryder sammen i latterkrampe... Åbenbart er Thigao og jeg de eneste der ikke har hørt rygtet om at vi var sammen sidste nat og vi har muligvis begget været så fulde at vi måske har været en smule højlydte og derfor har vækket hele gangen.... $@#£¤$%&@

Pointe: Lad vær med at score brasilianer på en højskole... DON'T DO IT!

Velkommen til!

2009-10-01T11:48:00.000-07:00

Så skete det... Lolles Dagbog så dagens lys! Pænt goddag og velkommen til min blog!

Håber I vil tage godt imod mig, da det er første gang jeg forsøger mig ud i blogskrivningskunsten!

En hurtig introduktion: Jeg hedder Lolle, er 23 år, kommer fra Århus, er single, elsker hygge med veninderne, musik, shopping, søde fyre, god aften i byen, en lang diskussion om livets store spørgsmål... kort sagt, en ganske normal pige! ...og så var det vist nok med kontaktannonce-beskrivelsen

Hvad bloggen helt bestemt kommer til at indeholde er ikke helt sikkert endnu... men noget hen i retning af sjove historier og hvad jeg nu ellers lige syntes passer ind!

Første og eneste regl (indtil videre i hvert fald) her på Lolles Dagbog: ALDRIG tag det jeg skriver seriøst! Det hele er ment som en måde at få folk til at grine på...

Når det er sagt, så syntes jeg næsten vi skal tage hul på den første historie...

Den udspiller sig en mørk og skummel lørdag aften...

Min mor var taget afsted på ferie, så jeg var alene hjemme og alle ved jo at alene hjemme = fest, det er en god regl man lærte i teenage-årene! Så havde planlagt en fest, inviteret de første 10 mennesker og bedt dem om at tage en eller flere venner med hver (masser af singlefyre ;) Fik jeg nævnt jeg er single) - god opskrift på en sjov fest, hvor man kan møde nye mennesker!

Havde brugt hele dagen på at rydde diverse af mors rædsler væk og forsøge at få mine små skod højtalere, fra Netto til 99 kr, til spille på et lydniveau, så man rent faktisk kunne høre sangen, uden den her herlige skrattelyd!

Kl. 19 træder de 5 nærmeste venner ind af døren hos mig (resten af gæsterne kommer senere). Alkoholen kommer hurtigt på bordet og efter mit første glas vin, går det op for mig at jeg har haft så travlt med førnævnte højtalere, at jeg helt har glemt aftensmaden! Hmmm... det går nok, nu er jeg jo ikke teenager mere, så bliver enige med mig selv om at jeg bare skal blandet lidt sprite i vinen og lade være med at drikke i havne-arbejder-slurke! So far so good!

Venner laver lidt grin med situationen... fest hos forældrene, fordi de er rejst på ferie... Når vi alligevel er så tæt på at holde en nostalgisk teenagerfest, så skal der altså også spilles drikkespil! Valget falder på "Træmand" et terningspil, der (som drikke spil nu engang gør) går ud på at drikke hinanden fuld, HURTIGT!!!

Fik jeg nævnt at jeg drak hvidvin på tom mave?... og nu er igang med drikkespil... Inden jeg får set mig om, er jeg totalt tilbage i teenageårene, pløre stiv, hoppende op og ned til Nik & Jay! Da resten af gæsterne kommer, er jeg allerede godt fuld. Festen går fint (det jeg husker) og senere tager vi ind til byen, hvor vi bowler...

Under bowling får jeg i hvert fald ikke imponeret nogle af fyrene, da jeg i min fuldskab, klager højlydt over min tommelfingernegl der er blevet flået af under mit sidste forsøg på et skrue-kast, får smidt en kugle over på en anden bane OG det lykkedes mig også at træde ud på den glatte del af banen og skvatte, lige så lang jeg er - i bedste Sys Bjerre stil.

Efter bowling, bliver vi enige om at forsætte ned i byen, nærmere bestemt, et diskotek ved navn Train. En af vennerne har glemt id, men bor heldigvis tæt på byen, så af sti afsted hjem efter id. I mellem tiden går vi andre ned mod byen... Her ombestemmer vi os og går i stedet på Gaz Station.

Derinde, får min veninde mit dankort og går i baren for at købe drinks, da hun kommer tilbage glemmer hun at give mig dankortet tilbage! Vi får drukket lidt mere og pludselig ringer min telefon, det er vennen der gik hjem efter id.

Ven : Jeg er kommet ind, hvor står du?

Lolle : Står ved baren

Ven : Hvilken bar?

Lolle : Øhh... den store bar (og tænker ved mig selv... Der er da kun en bar på Gaz Station??? Nåå ja, måske har de en ude bagved, who knows)

Ven : Okay jeg kommer nu

--- 5 min senere ---

Telefonen ringer, vennen igen!

Ven: Jeg kan altså ikke finde dig, hvilken ende står du i?

Lolle : Står i den ende ved poolbordene

Ven : Poolbordene??? Der er da ingen poolborde på Train!!!!

Til alle de langsomme: Vi har sgu glemt at fortælle fjolset at vi gik på Gaz Station i stedet...

Vennen kommer langt om længe ind og min veninde (hende der før lånte mit dankort) går i baren for at købe en øl til den stakkels ven vi glemte alt om.

I baren får hun sin øl og tager sit dankort frem for at betale... "Afvist"... Hun prøver igen "Afvist" 3 gang er lykkens gang "Afvist" lige præcis i dette øjeblik, går det op for hende at hun har taget MIT dankort og tastet sin egen kode!!! Konklusion: Mit dankort er spærret!

Da hun kommer tilbage til bordet, rækker hun mig mit dankort og siger at der måske er lidt bøvl med det... I larmen og min fuldskab, vælger jeg ikke at spørge ind til det, men putter bare kortet i pungen!

Mange øl, smøger og pinlige optrin senere, beslutter jeg mig for at nu er det vist på tide at gå hjem! Får hurtigt sagt farvel og bevæger mig straks mod banegården aka. taxaholdepladsen! Efter en gåtur gennem strøget, der føltes evig lang (muligvis fordi jeg tog den i zigzag) når jeg endelig frem til en laaaaaaaaaaang taxa kø, 5 smøger og 8 klamme scorebemærkninger senere er det endelig min tur.

Sætter mig ind, får forklaret adressen og hjemad det gik! 22 min senere, holder jeg udenfor min hoveddør! Home Sweet Home... men nej! Nu kommer vi til betalingen. "130 kr tak" Rækker ham mit dankort... "Det er afvist"... What... ej prøv det igen... "Stadig afvist, har du et andet kort?" Cirka her, går det op for mig at jeg skulle have lyttet lidt bedre efter da min veninde sagde noget om mit dankort! Øhh nej desværre... Hvad gør jeg så? Kigger på ham med store hundeøjne... "Kan du slet ikke betale?" Nej desværre, kan måske du lave en regning...? "Nej!" Taxamandens humør er nu faldet til omkring -20 grader. Forsøger at virke så hjælpeløs som mulig, men intet hjælper! Åbenbart er der en uskreven regl blandt taxachaufføre... Når kunderne ikke kan betale, kører man dem tilbage hvor de kom fra! Great! So close and yet so far!

Så kl. lort om morgen, står jeg tilbage i midtbyen! Tager min telefon frem for at ringe til en ven og spørge om jeg kan crashe der, men lige i det jeg ringer, løber den tør for strøm! NOOO! Ingen penge, inden mobil, 6 km hjem og 2½ timer til morgenbussen... Hvad gør man nu?... Man GÅR hjem!!

Næste morgen vågner jeg op hjemme i min seng, med en ånde der ville få en drage til at skamme sig, en hovedpine der udtrykkeligt føleles som om, en eller anden har glemt en skruetvinge omkring mit hoved, en knækket tommelfinger negl, der bløder og gør mega NAS, ondt over HELE kroppen, specielt fødderne og en meget underlig følelse af at jeg var en anelse pinlig igår...

Leder desperat efter min mobil, finder den, ringer til en af vennerne fra igår...

Ven : "Hvad så stive æsel, så er du endelig vågen... hvordan har hovedet det idag?"

Lolle : (stadig ikke helt vågen) Hva?... Nåå... Jaaa... Det var en sjov aften...

Forsøger at virke som om jeg havde kontrol over situationen HELE aftenen

Ven : Ja... Hva... du var da vist ret glad for Martin, hva?

Lolle : Martin?...

Who the fuck er Martin?

Ven : Ja ham den høje lyshåret jeg havde med, ham du snakkede med det meste af aftenen...

Lolle : ... Nååh ja...

Svagt husker jeg en samtale med en fyr, men kan slet ikke sætte ansigt på ham!

Lolle : Han var da meget flink, men jeg fik vist lidt for meget at drikke igår... Kan ikke rigtig huske hvad vi snakkede om...

Forsøger forsigtigt at lokke detajlerne om aftenen ud af ham, uden at miste alt for meget af min værdighed

Ven : HAHA! Det siger du ikke... Du var ret fuld i går... Har mange sjove billeder af dig!

For sent med den værdighed!

Ven : Martin syntes du er meget sød, og vil gerne møde dig igen...

Utroligt at nogen stadig kan finde mig tiltrækkende efter ½ flaske vin, ½ flaske rom + det løse øl!

2 timer senere, har Martin fået mit nummer og en date er blevet arrangeret den følgende dag. Vi skal mødes kl. 12 ved et bestemt torv... Men SHIT, jeg kan jo ikke huske hvordan fyren ser ud! Ringer straks til vennen igen. Kryber til korset og fortæller ham alt... Efter 10 minutters latterkrampe, siger han: "Du kan bare tjekke mine venner på facebook, søg på Martin, så kan du se et billede af ham!" (Så klog den knægt er, nogen burde indstille ham til Nobelprisen!) Som sagt, som gjort! Han ser da meget sød ud, scanner hans billede på nethinden, så jeg kan genkende ham næste dag!

Næste dag: Vækkeuret ringer selvfølgelig 20 minutter for sent og efter et hurtigt bad, opstår tøjkrisen... Men efter 10 minutters desperat forsøg på at se bare nogenlunde charmerende ud, kommer jeg frem til følgende: Manden har set mig sprit stiv dagen før og af en eller anden grund, syntes han stadig jeg er charmerende... Konklusion: Kunne tage en kartoffelsæk på og han vil stadig finde mig tiltrækkende!

Kun 2 minutter for sent på den, løber jeg over til bussen. På vejen derind forsøger jeg at hente hans billede frem på nethinden... Han var vist lyshåret var han ikke?... Det skal nok blive en fantastisk date!

Ankommer til mødepunktet til tiden, men han er ikke kommet endnu. Yes, så er det op til ham at huske mig, The Pressure is off! 2 minutter senere, høre jeg "Hej", vender mig om og forventer at se Martin, i stedet står der en ukendt fyr. Måske fordi jeg kigger lidt forvirret på ham, vælger han at prøve med Hej igen, men denne gang udvider han det til "Hej Lolle"... Okay, han kender mit navn... hmm... min hjerne kører på fuld kraft... kender jeg denne fyr? Han kender åbenbart mig... men hvordan?

Da situationen er ved at blive en smule akavet, lader jeg som om jeg kender fyren, giver ham et knus og siger hurtigt "Gud hej, kunne ikke genkender dig! Jeg har desværre ikke så meget tid, da jeg står og venter på en" Han kigger underligt på mig "...Mig forhåbentligt" siger han og griner lidt usikkert, måske i forhåbning om at jeg jokede. Lidt forvirret stirrer jeg på ham... "Kan du ikke genkende mig? Spørger han... Nu er situationen helt håbløs... kan jo ikke sige ja... For jeg har INGEN anelse om hvem fyren er. Vælger til sidst at være ærlig "Tja... nej ikke rigtig desværre, burde jeg det?" Han griner lidt... "Var du virkelig så fuld? Det er mig, Martin!"

Øhh... WHAT? Men... Jeg så jo selv billedet af Martin på facebook og det her er bestemt ikke ham! Han mærker min mistro og kigger underligt på mig... "Men jeg så jo billedet af dig på facebook" "Hva?" Han er tydeligvis mindst lige så forvirret som mig... Forklare ham hele situationen med at jeg så hans billede på facebook. Han begynder at med det samme at gå fuldstændigt i latterkrampe!

Efter en meget lang og meget pinlig samtale går følgende op for mig: Åbenbart var min hjerne stadig er skadet af alkoholforbruget fra dagen før, da jeg søgte på Martin på facebook... Derfor valgte min hjerne at overse at min ven har 2 venner på facebook ved navn Martin... !!!

Og hvad kan man så lærer af det? Tjek aldrig Facebook med tømmermænd!