Ugens tanker

Her er nogle af de strøtanker der finder vej gennem min hjerne, når jeg tvinger den til at bruge en uge på langs foran fjerneren mens det årlige tilbagevendende-slag - Krop vs. influenza - er igang!

- "Hvor meget ærgrede programchefen på Kanal 5 sig egentligt over han valgte at tage en uges romantisk-get-away med elskerinden, NETOP lige præcis i den uge hvor hans souschef blev ramt af lynet så praktikant-Jørgen ENDELIG fik sin chance, ved at agere hans vikar og derved begik en brøler, der når op på top 10 over brølere i Dansk Tv's historie, da han sagde "Ja tak" til "Rock'n'Roll Camping med Sidney Lee"!

- Man ved man har set for meget tv når... man tager selv i at tænkte dette mens man kigger ud af vinduet "Wow, de blomster der er godt nok flotte... Det ligner næsten HD-kvalitet"........................

- "Hvor mange dage er det tilladt at gå i det samme tøj, når man er syg?"

- "FINDES der virkelig mennesker i Danmark der STADIGVÆK gider glo på Sidney?"

- "Gad vide om man kan dø af hoste?"

- "Ej, øv... Det afsnit af venner HAR jeg jo set. Øv altså at de genudsender de samme afsnit om natten... En hel time uden fjernsyn"

- "Der er ca lige så meget Rock'n'Roll over Sidney Lee som der er sexappeal over ham her"

- "Det kan faktisk godt være spændende at se et Discovery program om hvordan de dyrker oliven i Sydfrankrig... I hvert fald når klokken er 6:30 om morgen og alternativet er Glamor"

- "Burde jeg være lidt skræmt over at jeg kan sendetiderne på MINDST 15 forskellige programmer OG deres genudseendelser?"

- "Hvornår var det nu liiiiiiiiige de sagde det der med Sidney kom?"


Konklusion efter en uge med U.AN.MIN.DE.LIGT mange timers fjernsyn:
Jeg kan ikke engang kigge på billedet af en fiske-frikadelle uden jeg straks udbryder følgende ord: "Jov jov, det' jo æk så ring endda" - Direkte citeret af en ad tv's skønherlige genudsendelser af hvad der nok er Danmarks mest vederstyggelige reklame til dags dato!... og nu må i undskylde mig, jeg skal ud og grave et meget meget dybt hul til min fjernbetjening!

Flytteparanoia #3

Dagen hvor jeg skulle flytte oprandt endelig.

Jeg havde STADIG ikke mødt Ny pige 2 og eftersom der nede på gaden, holdte en flyttebil på størrelse med Jylland med samtlige af mine ting i OG en mor bag rattet, der var blevet pænt rød i hovedet efter 4 timers bakken frem og tilbage for at forsøge at parallelparkere førnævnte flyttebil i en ensrettet gade på størrelse med en tændstikæske, virkede det som en ret dårlig idé at udbryde "Øhh veee I hvaa gutter... Jeg tror sgu jeg fortryder... I to derovre, bærer I ikke lige min 10 tons tunge sofa ned fra 3 sal igen?"... Ej vel...

Jeg havde advaret Fyr 1 om at jeg ville begynde min indflytning SØNDAG-morgen kl. 9.
(I know, men fik jeg nævnt den mor der skulle køre flyttebilen? Det virkede umildbart ikke som verdens bedste ide at lade hende parallelparkere i tændstikæsken MIDT i myldretrafikken.) Idéen var at han så fortalte det videre til resten af mine fremtidige roomies. Den del af planen, var han tydeligvis ikke helt med på...

Til at bære det første læs op ad trappen havde jeg taget mine to veninder med. Jeg låste døren op og trådte ind i entreen og videre ind på mit værelse. 2 sekunder efter udbryder min veninde "Øhh... Lolle... jeg tror der ligger nogen og sover i jeres stue" - Hva? Ganske rigtigt. Inde i min stue lå ikke mindre end samtlige autonome unge i Århus og sov på mit stuegulv...

Hmm... der var vist ikke andet for end at få dem vækket og smidt ud, inden mor kom op og så hvordan hendes datter skulle bo. Alle mødre elsker at vide at Roskilde festivalen faktisk forgår i stuen hos deres datter. SEX, DRUGS AND ROCK´N´ROLL BABY!

Efter alle de autonome var blevet hældt ud og alle mine ting var båret op og næsten sat på plads, kom Fyr 2 ind og undskyldte for "nogle venner der crashed på stuegulvet sidste nat" - flink ung mand.

2 timere senere dukker en blondine op i min dør...
Lolle: "Hej, jeg hedder Lolle"
Blondine: "Hej, jeg er Ny pige 2, velkommen til"
Lolle: "Nååårh, hej, rart at møde dig" - YES en normal person! BONUS. Må hellere finde på noget mere smalltalk...
Lolle: "Hø hø, fik du set den flok autonome der sov på gulvet i morges... de var vist ikke vandt til at se dagslys... Hø hø.."
Ny pige 2: "Jaah... dem så jeg godt, faktisk var det min kæreste og hans venner!"
Lolle:.........................................................

- Ny pige 2's kæreste og Fyr 2 var åbenbart venner!

Note to self: Think before you talk... DUMBASS!

Fortsættelse følger

Sådan kan man også få falaffel!

Forleden dag skulle jeg flytte mig fra A til B, en afstand der ikke kunne klares på gå-ben, eller det kunne den, men ikke af MINE gå-ben... ergo = bus.

Bussen kom til tiden - thumps up Midttrafik - og jeg satte mig ind. Bussen var næsten tom, foruden mig og chaufføren, var der kun 3 andre i bussen. Godt med plads til mig.

Et par stop efter stiger en lidt rund, ikke-dansk dame ind. Ikke noget racistist... jeg konstatere bare at damen talte et andet sprog end mig og derfor nok ikke var dansk.

Selvom bussen er mere tom end Anni Fønsby's hoved, vælger damen alligevel at sætte sig LIGE ven siden af mig...?

Jeg undre mig lidt over at hun vælger lige præcis dette sæde, når der nu er mindst 25 sæder nøjagtig magen til, hvor hun ikke behøver sidde klistret op ad mig. Jeg drister mig til at vende hovedet og kigge på hende, måske kunne det give mig en forklaring på hvorfor hun satte sig der.

I det jeg vender hovedet, vender hun også hovedet, kigger på mig... OG SMILER?... what?

Min hjerne arbejder på højtryk... hvad har denne dame i tankene?

5 min efter er min paranoia på højde med atmosfæren og jeg er ude i tanker som "Er hun mon lesbisk? Eller måske vil hun have min pung?"

Pludselig slår det mig... ÅHH nej... Det unævnelige er sket!
Jeg er blevet ramt af Danmarks folkesygdom numero UNO... Berøringsangst.

Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor man helt ikke skal have folk for tæt på. "Uha da, nej nej... jeg har det fint herovre mindst 4 meter væk fra alle mennesker"

Hvad er det vi er så bange for? At de vil hugge vores ting? Er vi VIRKELIGE så paranoide? Det kunne jo også bare være at de bare GIPS ville være menneskelige!

Vi mennesker SKAL have kontakt, vi er et flokdyr og har alle dage været et flokdyr.
No wonder så mange mennesker i Danmark er ensomme - hvis de prøver at søge kontakt hos "fremmed" får de skulene blikke.

Min gode ven fra Mexico er nu bosat i Danmark, men mange gange har han været tæt på at hoppe på det første og bedste fly hjem, fordi vi danskere bare er for skøre. Når han prøver at snakke med mennesker og skabe nye kontakter får han altid de samme blikke.

Danmark er et af de eneste lande i verden hvor ens venner KUN er folk man har gået i skole med, arbejdet sammen med eller kender gennem venners venner. Hvor mange venner har du, som du bare har mødt tilfældigt på gaden?

Jeg er meget glad for at bo i Danmark, men ikke altid er jeg lige stolt af at være danskere og lige præcis det øjeblik var ikke et af de stolte.

Så der sad jeg, lidt flov over mig selv og med en dårlig smag i munden... og så tog jeg en beslutning! Bare fordi jeg er dansker behøver jeg ikke arve folkesygdommen. Så jeg vendte mig igen, smilede og sagde "Hej"

Heldigvis svarede damen igen og 13½ minut senere blev jeg inviteret til hjemmelavet falaffel. BINGO and IN YOUR FACE sociale arv!!

Flytte paranoia #2

Endelig var lejligheden fundet og økonomien på plads...
Jeg havde fundet et lejlighed med roomies, som jeg ville have og de ville heldigvis også have mig... Så passer pengene jo! MEN...

INDEN jeg flyttede ind, bestod lejlighedens beboer af 2 fyre og 2 piger... lad os kalde dem pige 1, pige 2, fyr 1 og fyr 2...

Første besøg i lejligheden mødte jeg:

Pige 1 - den dejlig dame jeg skulle overtage værelset af. Hun var rigtig flink, men hvad fuck skulle det hjælpe mig... Tøsen skulle jo FLYTTE UD!
Fyr 1 - Okay flink, liiiiiiiidt ældre end jeg havde regnet med, men alder er jo kun et tal
Pige 2 - En rigtig by-pige. Dejligt, men kvinden skulle åbenbart flytte ud samme tid som jeg skulle flytte ind. Det eneste jeg fik af vide om ny pige 2 var: "Du kommer nok ikke til at møde hende inden du flytter ind, men hun er vist meget sød" GREAT... det beskrev kun samtlige borgere i VERDEN! - IGEN, hvad fuck skulle det hjælpe mig?

....... og så var det til at tage hjem...... Fyr 2 var ikke hjemme (!)
ergo teknisk set havde jeg kun mødt EN af mine fremtidige roomies... PANIK, kunne jeg sige ja til at bo med folk jeg ALDRIG havde mødt? GISP, men det var jo nu eller aldrig, ellers ville de jo bare give MIN lejlighed til nogle andre. Så jeg holdte vejret og sagde ja til lejligheden MED fremmede roomies.

Inden mit næste besøg i lejligheden, luftede jeg idéen at jeg måske kunne få lov til at møde fyr 2 når jeg nu alligevel kom forbi lejligheden. Pige 1's svar: "Joh... altså han er lidt flyvsk, men jeg skal forsøge at få ham til at blive hjemme" "Øhh...tak"... tror jeg nok!

Dagen for besøg 2 oprandt (ENDELIG!)
Efter jeg trådte ind ad døren ledte jeg febrilsk efter fyr 2 og da jeg endelig fik taget mig sammen til at spørge om ham fik jeg følgende svar: "Han er desværre ikke hjemme alligevel... Men bare roligt, han er rigtig flink... sådan en langhåret gut med tattoveringer" WHAT.THE.FUCK????
I min verden kan "langhåret, tattoveringer og flyvsk" gå i mange retninger: Emo, Hippie, Autonom eller endnu værre... GISP... Rocker! Kun en af de førnævnte kategorier er acceptabel (I må selv gætte hvilken) Så hvad gjorde jeg nu?
Bakkede ud? og mistede min elskede lejlighed pga en fyr der måske, måske ikke var rocker. Eller blev der og accepterede af min lejlighed fremover skulle være invaderet af pushere, kamphunde, Harley's og mænd med AAAAALT for store overarme?

Jeg valgte sidste mulighed - det er bare SÅDAN en fed lejlighed!

Dagen oprandt nu hvor jeg ENDELIG kunne rykke ind med malerspand, stige og en mor til at male.

Min nysgerrighed oversteg en 4 årig drengs, 2 min før julegaverne skulle åbnes... Ville jeg endelig finde ud af om fyr 2 virkelig var rocker? Men næh... der var ingen i syne.

På et tidspunkt skete der det at jeg manglede en tang og derfor måtte have fat i fyr 1. Jeg bevægede mig ned af gangen til hans værelse... men hvad var nu det... Der var jo 3 døre og INGEN navneskilte. Følte mig som deltager i et dårligt amerikansk tv-show. "Jeg vælger dør nummer 2"

Lolle: "Fyr 1... er du der?"
Døren bliver åbnet på klem, kan ikke se nogen
Uidentificeret mandestemme: "Hva? Nej dette er ikke fyr1, det er fyr 2"
.... UH UH UH... DET VAR HAM... Min rocker roomie!!!! Men jeg kunne jo ikke se ham, der var en dør i mellem. Overvejede i 2 sek at slår døren ind, men blev hurtigt enig med mig selv om at uanset hans type, ville det nok være mindre smart at pisse den fremtidige roomie af INDEN jeg mødte ham... rocker eller ej, det er bare dårlig stil!
Jeg undskyldte og han lukkede døren igen. SATANS!

Dagen efter kom jeg tilbage for at gøre klar til indflytningen et par dage senere - til min store skuffelse, så det ud som om jeg var alene hjemme...
Mens jeg stod med røven LIGE i vejret og i bedste håndværker stil, viste verdens største røv-sprække , hørte jeg pludselig nogen der hostede bag ved mig.
Vendte mig om og der stod to personer. En lidt nørdet fyr og en pige! GIPS.
Hvem var det og hvor fanden kom de fra? Havde da gennemsøgt lejligheden tidligere og der var ingen hjemme...? Nå, måtte jo hellere finde ud af det.

Lolle: "Hej, jeg hedder Lolle"
Uidentificeret fyr: "Hej jeg er fyr 2 og det er min kæreste"
- Ah HA!
Lolle: "Nej hvor dejligt, du er ikke rocker!
Fyr 2: "Øhh nej... skulle jeg være det?
Lolle(lettere rød i hovedet): "Øhh nej nej... det var bare... Når men jeg har også travlt, rart at møde jer"!

Og så ledes fik jeg hilst på (og gjort mig selv til grin foran) den ene af mine nye roomies.

Nu mangler jeg bare at møde den sidste.

forsættelse følger....

Fllytte paranoia #1

Dels pga min utrolige dårlige evne til at forsøge at planlægge alting, en tur til udlandet, en kæreste der ikke ville med til Danmark og 100 vis af andre, mindst lige så dårlige undskyldninger, fandt jeg pludselig mig selv boende hjemme ved mor for 11. måned i træk! No can do!

Omgående blev nettet gennemsøgt for boligsider, Facebook blev overhældt med "hjælp mig"-beskeder, samtlige Netto'er og Fakta'er i Århus og omegn blev støvsuget for bolig-søgende-annoncer, men lige lidt hjalp det. Der var ingen lejlighed til Lolle. Snøft!

Løgn skulle det være og jeg valgte alligevel at tage ud og besøge lejligheden, der tilhørte den annonce der tydeligvis beskrev en lejlighed jeg slet, slet, SLÆÆT ikke havde råd til. Og så skete det... Jeg blev forelsket.... Stukloft, parketgulv, midt i centrum, stort værelse til mig og 145m2 i resten af lejligheden, som skulle deles med 3 andre. Jeg måtte bare bo der, BASTA!

Efter en laaaaaaaaaaang udregning af et budget OG grundig overvejelse af om følgende scenarier virkelig passer:
- Vand mætter!
- Fyrfadslys afgiver også varme!
- Havergrød, havresuppe, havrebrød, havrefarsbrød er også mad!

...kom jeg frem til at jeg faktisk kun ville mangle 1000 kr om måneden.

Sagen blev fremlagt for Moder-retten. Dommeren var ikke helt medgørlig til at begynde med, men efter at punktet "du kan jo bruge mit værelse til motions-rum" blev fremlagt, var Dommeren meget venligere stemt, og vupti, dommen faldt, 1000 kr ind på kontoen om måneden indtil jeg får fast arbejde. THANK GOD for Mommies!

YEAH, I'm moving to the CITY!

Fortsættelse følger....

Hvorfor jeg ikke længere spiser Annettes Sandwich

Lørdag eftermiddag fik jeg et opkald fra min mor, der "pænt" mindede mig om at "...nu er der snart 2 uger siden jeg sidst har set dig..." ÅHHH... FINT NOK, jeg kan da godt være social når du nu stopper den dårlige samvittighed ned i halsen på mig... (Jeg har slet ikke noget i mod min mor, hun er faktisk ganske cool, når jeg skal være ærlig... Det er bare altid sjovere at hade... )

Efter tre runde-opkald til resten af familien, ligger planen klar... Min mor henter mig, stopper ved Annettes Sandwich, jeg køber 4 sandwich, finder mor igen og sammen kører vi hjem til bror + brorens nyeste model i kæreste og er IHHH så sociale mens vi spiser. Frokost og social-time på en og samme tid... GOSH... nogen burde give min familie en medajle!

Anyway, første step af planen løber uden problemer og jeg bliver læsset af foran Annettes Sandwich. Der er som altid mega lang kø og efter 3½ opkald til moren for at høre om det nu var kylling MED tomat og UDEN løg eller omvendt, bliver det endelig min tur.

Sandwichpigen er selvfølgelig serviceminded og selvom jeg har en liste på 2km med alle de ting der skal pilles af og puttes på OG forlanger at pigebarnet også skriver uden på hvad der er i hvad, så familien ikke behøver og lege "Gæt en sandwich", smiler hun stadigvæk til mig... Utroligt hvad penge kan købe nu om dage...

Alle ingredienser er blevet gennemgået 3 gange og vi når frem til indpakningen. Lige præcis HER vælger pigebarnet at begå sin brøler... Hun kigge på mig og stille følgende spørgsmål: "Tager du dem med, eller spiser du dem her?"

WFT???... Hør her Søster Lagkage, MULIGVIS er jeg ikke en størrelse 34 som dig selv, men FIRE SANDWICH... ikke EN, ikke TO, ikke TRE, men FIRE SANDWICH!...

Selv Amin Jensen ville have problemer med at klemme dem ned...

AKA... jeg har boykottet Annettes Sandwich...

Den dag Lolle mødte en lille dreng med humor

Forleden dag var jeg på vej hjem til min mor... (En hel aften med "Har du nu husket dit?" og "Sådan gør du hvis du kommer ud for dat" Meeeeen... det er jo trods alt det billigste sted at handle ;) )

Det var rush-hour, så bussen varr i forvejen fyldt til bristepunktet, men det afholdte ikke en hippie-wanna-be-pædago fra at fylde 30 snottede unger ind i bussen alligevel....Åhh... JEG HADER BØRN! Det eneste jeg hader mere end børn er fyre der bevidst klæder OG opfører sig som Nik & Jay, men de jo mentalt-set stadig børn... sååh...

Anyway, tilbage til bussen, hvor jeg sad og hadet alle børnhavebørnene på fuldt smadder, da en af dem pludselig bryder ud i et kæmpe skrig! Hippie-wanna-be-pædagoen, hvis humor forresten er mere tør end en Marie kiks OG hvis vægt muligvis er det dobbelte af hendes IQ, udbryder straks "Niklas, kan du SÅ holde MUND!"
Lille Niklas stopper og spørger "Hvorfor det?" Som alle gode pædagoer svare hun "Fordi der skal jo være plads til os alle!"

Lille Niklas tænker sig om et sekund og svare: "Jamen hvis du nu stod af bussen, så ville der jo være plads til os alle..."

Børn + Logik = Gotta love it!

Single eller SINGLE?

Som jeg har nævnt tidligere, så er jeg jo single og jeg syntes faktisk selv, jeg har det okay med at være single... Men her på det sidste har mine veninder så småt ladet mig vide at jeg måske er liiiige en anelse for single... Altså, ikke at jeg rent faktisk hopper på alt jeg møder med en puls... men at jeg i hvert fald lægger an på alt med en puls...

Jeg har afvist mine veninder og forsvaret mig med at det ikke var mig der var desperat, men dem der var for sippet... det var forskel på flirten og at sælge sig selv for lavst-bydende...
I går fik jeg så modbevidst mig selv...

Jeg havde haft super travlt hele dagen og havde stadig masser af punkter på min to-do-liste... Næste punkt var "Frokost" og det skulle jo gerne gå lidt stærkt, så efter en hurtig diskussion med den indre engel og djævel, blev det til McDrive... (I know, men det skulle jo gå stærkt)

Jeg kørte op og rullede vinduet ned, så jeg var klar til at bestille. Der går maks 2 milli sekunder fra jeg høre den lækre mandestemme der spørger "Velkommen til McDonals, hvad kan jeg hjælpe med?" til jeg ser mig selv tjekke håret og makeuppen i bakspejlet..............................................................................................................................................

To be or not to be a Playboy!

Forleden dag stod jeg pænt og ventede ved bustoppestedet. Jeg passede min egen lille firkant og havde utroligt travlt med at finde den rigtige sang på ipod'en... da jeg pludselig bliver revet ud af mine egne tanker af den... øhh... lad os kalde ham "midaldrene+ mand", der står ved siden af mig. Han fik det åbenbart varmt og valgte at tage jakken af. Fornuftig mand, vil man mene... Men NEJ!

Da han lagt om længe havde fået jakken af og stoppet den godt og grundigt ned i den mindst 40 år gamle Fjällräv-rygsæk, rettede han sig op og afslørede en sort t-shirt med ordet PLAYBOY printet skråt henover bildæk 1, 2 og 3...

Vi kender alle sammen de der uvindelige mange Playboy produkter man ellers kan købe, sengetøj, puder, nøgleringe, smykker, rygsække, madkasser og hvad de ellers har kørt igennem Playboy fabrikken, som vi andre kan gå rundt og flashe og føle at vi er liiiiige lidt rebelske...

Men men men... Når en mand på minimum 55+ år og 135 kilo bevidst vælger at kalde sig selv for Playboy, kan jeg da kun tro manden er en intelligent mand, der har skaffet sig en antonym-ordbog og slået op under "Ynkelig"

I CURSE YOU SNOW!

AAAAAARRRGGGHHHH SNE...

folks reaktioner på sne... ENDNU MERE AAAAARRRGGGGHHH

Jeg mener HELT ÆRLIGT! Vi bor i Danmark... SNE kan ikke komme bag på folk HVERT ENESTE ÅR!

Men jo jo... hvert ENESTE år sker det! Sne-tosserne vågner, kigger ud af deres vindue og ser 4 snefnug dale sagte ned over det danske land... og VUPTI... galskaben er over os!

Verden står stille: Busser kører ikke, skoler lukker, supermarkederne er gabne tomme fordi folk hamstre gær nok til at bage et franskbrød på størrelse med Jylland!

MEN værst af alt... folk kører SÅ langsomt i trafikken

Okay okay mester, jeg er godt klare over det måske ikke er pisse smart at køre 120 km/t når der er et islag der ville gøre selv den bedste skøjtebane-is-mand grøn af misundelse, meeeeeen... DERFOR BEHØVER DU SGU IKKE KUN KØRER ½ km/t! AAAAARRRRRGGGGGHHHH

Jeg kan ikke lide sne, det er bare det jeg prøver at sige!

Hvorfor venskaber og alkohol er en dårlig kombination...

ENDELIG FREDAG!

Det havde været en super hård uge i skolen og på arbejdet så nu var der tid til lidt selvforkælelse i weekenden...

For engangs skyld havde jeg planlagt at lave INGEN planer! Aften skulle stå på god aftensmad, tv og et dejlig langt bad...

Kl. 19:07 havde jeg lige lagt mig i badekaret med månedens udgave af Woman (Guds gave til kvinder), da telefonen ringede... NO... Hmm... overvejede længe om jeg skulle rejse mig... så længe at telefonen til sidst holdte op med at ringe... Perfekt! ;)

5 minutter senere ringede den igen... "Åhh... FINT, JA JA JEG ER PÅ VEJ!! Skyndte mig op og fik langt om længe fat i telefonen...

Lolle: "Det' Lolle"

Veninde: "Hej Smukke, forstyrrede jeg?"

Lolle: *SKUMLE* *SKUMLE* "Nej... jeg var bare lige lidt langt væk... Hvad så?"

Veninde: "Jeg ville bare lige høre om du ville med i byen, vi sidder lige 4 friske piger og snakker om at tage i byen... er du klar?"

Lolle: "hmm... okay... giv mig lige en time så er jeg!"

En hvivel storm i klædeskabet og 2 timer senere stod jeg med en cocktail i den ene hånd og en cigaret i den anden. Udvalget af han-racen var ikke super, men nevermind... det var jo teknisk set mine veninder jeg var kommet for.

Aften skred frem og jeg fik hældt en del "kloge-vand" indenbords og fik charmeret mig ind ved et par engelsk turister med den klassiske "Try and say Rød grød med fløde" - Den virker sjovt nok hver gang!

Efter vi havde prøvet både snaps, små blå og andet godt dansk sprut, blev jeg pludselig hevet ud af mit ellers ret underholdende selvskab... Det var min veninde

Veninde: "Jeg går nu, kan simpelthen ikke holde ud at være herinde. Der er alt for meget larm"

Havde ikke ligefrem lyst til at forlade mine englændere, så jeg prøvede forsigtigt...

Lolle: "Kan du ikke tage Maibritt med udenfor, hun ligner en der trænger til en cigaret... så kan du lige få lidt luft?"

Veninde: "Nej, jeg gider ikke være her!"

Okay... tydeligvis ingen samarbejdsvijle, vi prøver et andet trick.

Lolle: "Fair nok, jeg bliver her, men du kan bare smutte"

Veninden kiggede på mig og lignede en der lige var blevet slået 1000 gange i ansigtet med en pigsko og udbrød "Ved du hvad, det er bare typisk dig Lolle... du er fandme altid så egoistisk. Jeg skrider. FARVEL!"

??????? Wow der var en der led af PMS - holy mother of jesus! Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg vendte strækt tilbage til mine englændere med snaps, men desværre kun for et kort øjeblik... pludselig var der en der prikkede mig på skuldren.... Min veninde igen...

Veninden: "Det må du altså undskylde, det var ikke min mening at blive så sur... det er bare fordi... bla bla bla (jeg spare jer lige for den lange version - hun havde problemer).

Pludselig begyndte pigebarnet også at græde. Jeg fik, med et nik og en håndbevægelse, lydløst fortalt mine englændere at min veninde lige havde brug for mig... "I'll be right back!" og så satte veninden og jeg ellers mod toilettet for at tøsesnakke!

På toilettet var der så ca. 3000 andre trunter der havde fået samme idé, så valget faldt på en ganske fin mellemgang. Efter ca. 20 minutters klagesang, så jeg ud af min øjenkrog en af englænderne der vinkede til mig. Han var tydeligvis på vej videre... Shit! Tænk hurtigt... skal slippe væk fra veninden... jeg har det! Skal lige slippe 5 minutter, så jeg kan aftales at mødes med ham om 15 min og så kan jeg i mellemtiden få overtalt veninden til at gå hjem. Ja genial plan Frk. Lolle

Lolle: "Søde, jeg er altså virkelig tørstig, jeg finder lige noget vand, bliver lige her, så kommer jeg igen om 5 min, det lover jeg!"

YES - styrede direkte mod fyren og forsøgte mig straks på mit meget charmerende fulde engelsk at overbevise ham om at han skulle mødes mig med igen udenfor om 15 minutter...

Lolle: "So you'll meet me outside in 15 minutes, then I'll show you the real party life in Denmark"

Fyren: "Sounds good, perhaps you can show me around?"

Bla bla bla.... 7 ½ minut senere kommer fyrens engelsk ven hen med min jakke, som jeg åbenbart har bedt ham passe på... (fulde mennesker og hukommelse... pff) De snakker med mig lidt og får mig hurtigt overbevist om at vi skal videre... så vi sætter kursen mod et nyt sted at drikke os lamme...

Ufattelige mængder alkohol og flirten senere beslutter jeg mig for at nu må jeg nok hellere se at komme hjem. Englænderen får mit nummer og et godnat kys og så sættes kompasset på HJEM!

Efter ca. 20 minutters gåtur, uden taxa held, beslutter jeg mig for at ringe til en ven og høre om jeg kan sove hos ham... Operation Find-Telefon går igang. 10 minutter senere har jeg fundet den..

Hmm... det var da ufatteligt mange ubesvarede opkald og beskeder, må hellere liiiiige tjekke hvem det er fra...

Har I gættet det?... Jeps fra min veninde som jeg EFTERLOD, GRÆDENDE på et diskotek hun IKKE GAD AT VÆRE PÅ!

Var der nogen der sagde Nobelprisen i venskab?

Jeg er sgu blevet skilt...

Det var en mørk og skummel lørdag aften...

Jeg var i byen med min ven Peter og hans venner (faktisk min ekskæreste, men det er så lææææænge siden og vi var kun børn den gang, så nu er han bare ven)...

Vi havde fundet os en bar at slå os ned på og havde efterhånden fået en del "kloge-vand"...

Peter sidder længe og kigger på sit ur, før han vender sig mod mig og mumler noget...


Lolle: "Hva...?"

Peter: "Idag... er det præcis... *HIK* præcis...præcis 10 år siden vi begyndt' a... *HIK* a... kom' sammen... Ka' du huske det?"

Alkoholen i blodet er tydeligvis oversteget de 0,5 promille... for os begge!

Lolle: "Er det?... virkelig... *HIK*... det må vi næsten fejre... men hvordan?"


Inden længe er vi kommet frem til at det ville være en super sjov idé at "blive gift" på facebook...
Men hvordan? Vi render jo ikke lige rundt med en computer i lommen... Min ven kommer pludselig i tanke om at han har en ven, der bor lige rundt om hjørnet og han har da helt sikker ikke noget imod at blive vækket af to spritstive mennesker, kl. 4 en lørdag nat, fordi de skal låne hans computer, så de kan blive "gift" på facebook. Så afsted det gik...

(U)heldigvis er vennen hjemme og ikke nok med det, han holder faktisk fest, så han har intet imod at vi lige dumper forbi og nasser på hans internetforbindelse et øjeblik...


Nede på gaden igen...

Peter: "Så nu er vi gift på facebook... hva ska vi nu? *HIK*?"

(THANK GOD Las Vegas ligger så langt væk! Tænk lige hvor galt det kunne have gået!)

Efter lidt snak frem og tilbage, bliver vi enige om at siden de fleste barer har lukket nu, er det nok smartest vi går hjem! (Endelig en fornuftig beslutning!)


Næste dag...

Vågner op med en ånde der kan slå ihjel og et hovede der føles som om det er blevet kørt over at en damptrommel... Somebody shot me NOW!

Da jeg endelig er nogenlunde i live igen, tjekker jeg min mobil... Nå, heldigvis ingen pinlige sms'er fra igår, men dog en meget mærkelig godnat sms fra Peter...: "Hej smukke kone, nu er jeg hjemme, vi snakkes i morgen min hustru" - Øhh hva?... Nåå ja, han har sgu altid været lidt mærkelig...

Næste punkt på dagsordnen, tjekke facebook for pinlige billede (eller video!) tags der skal fjernes...

Får logget ind - "36 notifications" - Det var mange... Hmm, må hellere lige tjekke dem...

X har kommenteret på din "relationship change" - Min hvaffor en change????

Efter 10 laaaaange minutter går sandheden op for mig... til at starte på, syntes jeg selv det er meget skægt... indtil jeg opdagere de ca. 10 beskeder fra folk der rent faktisk tror det er sandt, inklusiv min MOR "HVAD HAR DU NU LAVET? jEG HÅBER SANDELIG IKKE DU ER BLEVET GIFT UDEN AT FORTÆLLE DIN MOR OM DET!" - Åhh nej...

Beslutter mig for at jeg gerne vil fjerne det igen... men vent... kan ikke rigtig huske sammehængen fra igår... måske skulle jeg lige høre Peter hvad vi lavde... inden jeg sletter det... bare så der ikke sker nogen misforståelser...

Forsøger at ringe til Peter hele dagen, men han er mystisk forsvundet... I hvert fald tager han ikke sin telefon... kl 23 opgiver jeg og går i seng... Det må vente til i morgen...

Tiden løber og der går faktisk flere dage inden jeg endelig får snakket med Peter... men på dette tidspunkt vil jeg faktisk ikke længere ændre det...

Situationen er nemlig som følger...

Jeg er medlem af organisationer, foreninger og så videre. Folk har den trælse vane, altid at tilføje en på facebook... og man kan jo ikke rigtig tillade sig til ignorere dem, når det er folk man ser ofte... i disse organisationer og foreninger findes der altid de der typer... I kender dem godt... Desperate single fyre! Og man kan ikke slippe for dem... lige meget for meget man prøver... de er der altid... Men men men... efter de fleste af dem havde set på facebook at jeg var blevet gift... så prøvede de faktisk slet ikke på mere længere... Det var en helt ny fornemmelse... jeg var fri!

Tænkt at en idé der virker så god en lørdag aften på en bar, kan virke så dårlig dagen efter... og så alligevel ende med at være rigtig god til sidst!

Spurgte Peter om det var okay, vi lod det være... og det var fint for ham... Havde lige vænnet mig til min nyfundne frihed og var bestemt ikke klar til at opgive den endnu!

Men men men... alt godt har desværre en ende... Efter ca. 3 måneder som "hustru" måtte jeg desværre opgive min status igen...

Peter ringede en aften og spurgte om vi ikke kunne annullere det...


Lolle: "Øhh jo, men hvorfor? jeg nyder jo lige min frihed..."

Peter: "Ja jeg ved det godt, men altså der var den her pige du ved... Jeg kan virkelig godt lide hende, prøvede først på at score hende flere gange... prøvede virkelig alt, men ingenting hjalp. Hun opførte sig som om jeg ikke exiserede... En aften havde vi begge havde fået lidt at drikke, og jeg blev enige med mig selv om at konfrontere hende med det og erklærede min kærlighed til hende..."

Hendes comback: "Ej altså, hvor er du et svin! Hvordan kan du være det bekendt? Elsker du ikke din kone eller hva?"


Hvad kan man så lærer af dette: Husk at blive skilt før du starter noget nyt ;)