Alle gode gange 3...

Denne historie starter en mørk og skummel fredag formiddag...

Tidlig "fri" fra skole... (Nåårh ja... det er vel fredag og abstinenser tæller vel også som sygdom... nej?...)

Weekenden er afsat til et bestyrelsesmøde... Jeg er nemlig blevet valgt ind i bestyrelsen i Elevforeningen på min gamle højskole... Så har jeg nemlig en god grund til at dukke op på skolen ca. 8 gange årligt...

Godt nok er mødet først kl. 10 dagen efter, men man argumentere da aldrig imod en god grund til at drikke sig møgstiv... plus, uden transport, så kan jeg også sove det længere og derved være nogenlunde levende til mødet... eller det er i hvert fald et af mine argumenter!

Af sted det går... endelig fremme. Møder mine to venner, som arbejder i køkkenet allerede fra før jeg gik der. Vi hilser pænt og snakker lidt om skolen nye efterårs hold... (forresten, fik jeg nævnt at det er en international højskole, der deler lokaler med en international landbrugsskole... Dvs: 10% dansker 90% fra hele verden)

Der snakkes lidt om hvilke nye spændende nationaliteter der går på skolen dette år og straks får jeg at vide at der er en ny brasiliansk fyr på holdet... (Fik jeg nævnt at min ekskæreste er brasilianer... og ekskæresten før ham, er mexicaner... begge scoret på selvsamme højskole! Er der andre end mig der ser et mønster her?)

Selvfølgelig skulle vi lige igennem den sædvanelige Lolle-tænder-på-sydamerikanere-så-derfor-score-hun-også-dette-eksemplar-prædken! Benægter dog hårdnakket... Ordsproget "Been there, done that" bliver repeteret den del gange!

Vi spoler videre frem til aftenen... Efter aftensmad er der tid til at gøre sig klar og efter 1½ times kamp med mascara, fladejern og en kjole der ikke helt nåede at blive strøget inden jeg kom af sted, opgiver jeg og begiver mig af sted til forfesten hos min ven fra køkkenet. Her møder jeg et par stykker af skolens nye elever... En filippiner, en polak, en holænder, en canadier, en australier og et par danskere... Men ingen brasilianer... (nårh ja, men har vel lov at kigge...)

Adskillige tequila shots senere begiver vi os i højskolebaren. Leder stadig efter før omtalte brasilianer... nu er nysgerriheden skærpet.. hvor bliver han dog af? Vil bare gerne se ham og bekræfte mine venner i at jeg ikke springer på alt der har en dråbe latin-amerikansk blod i årene...

Mange drinks og underholdende samtaler senere bliver jeg pludselig hevet i armen af en af køkkenvennerne... "Der er han... ham brasilianeren" vender hovedet og forventer at se et gudeskønt eksemplar af den brasilianske race, men nej nej... der står en blegfis med langt lyst hår i den bedste heavy metal stil...

"Okay, behøver da vist ikke være bange for ikke at få modbevist jeres teori om mig og sydamerikanere... " Vender mig skuffet om og forsøger at vende tilbage til festen... men min ven giver ikke op... Han vil have sin teori bevist, så han præsentere mig da for den unge emo-kid-wanna-be med ordene "Hi Thiago, meet my friend, she has just been 5 weeks in Rio De Janeiro and really likes brasilians... Go for it"... ??? Arhjmen TAK!

Nu bliver jeg jo nød til at snakke med knægten... Heldigvis viser det sig at han også ryger og da baren er en ikke-ryger-bar, har jeg ledt efter en at ryge med hele aftenen... I det mindste ryger han... Emo-knægten er da ikke helt håbløs! SÅ vi går udenfor.

40 min og 5 cigaretter senere kommer vi indenfor igen og må indrømme at ordsproget "Du må ikke skue hunden på hårene" har aldrig passet bedre en lige NU! Han var jo faktisk slet ikke så dum endda... og vi snakkede faktisk ret godt sammen! Indenfor igen, hiver knægten en flaske cachaça (Brasiliens svar på snaps) frem og spørger om jeg ikke vil have et shot... "Jo tak" Efter et 5 minutter langt fordrag om cachaça i Brasilien, spørger han om jeg ikke vil have endnu et shot med ham...
Puha, det var ret stærkt... Prøver forsigtigt "It's good, but really strong" "Well as we say in Brazil, saúde!"... Og et blev til to og to blev til alt alt ALT for mange!

Herfra bliver aftenen en smule sløret, men kan dog fortælle hovedtrækkene...

Kommer pludselig til at se mig omkring i baren og opdager at de fleste andre er gået i seng... Kommer så også i tanke om mit bestyrelsesmøde, kl 10. næste dag. Siger til Thiago at nu må jeg vil hellere til at komme i seng... Han smiler og spørger om han skal følge mig ned... (HMMMM...!!!!!) Efter lidt betænkningstid bliver jeg enige med mig selv om at det må han godt. Mit værelse ligger et stykke væk fra baren og der er faktisk ret så mørkt, plus jeg er ret så sikker på at min promille er større end min IQ på dette tidspunkt, så lidt selvskab til at lede mig på rette vej ville nok ikke være verdens værste ide!

Efter en dejlig gåtur gennem skolens område er vi endelig fremme ved min dør... Hvad der sker herefter kan jeg faktisk ikke huske, men jeg vågner dog næste dag til den irriterende lyd af mit vækkeur... men vent... det er ikke mit vækkeur... det lyder som en mobil der ringer, men det er ikke min ringetone... åbner langt om længe mine øjne og ser... Har du gættet det?... Jeps, jeg sov åbenbart ikke alene!!!

@&*#£4$¤%&@

Som om det normalt ikke er akavet NOK dagen derpå... Nu bliver det dobbelt op på akavet... For nu skal jeg fortælle ham at mine venner havde forudsagt dette og da jeg helst ikke vil mobbes RESTEN af mit liv, syntes jeg vi skal holde det mellem mig og ham... Vælger en lidt pænere udgave af hele historien og han griner lidt af mig, men virker okay med det...

Nu går operation snig-fyren-ud-af-døren-uden-de-andre-elever-der-sover-lige-overfor-opdager-det igang! Og det går også meget godt indtil Thiago løber direkte ind i en af de japanske eleverne ude på gange. Heldigvis en der ikke kender mig... Så Thiago forsøger at overbevise hende om at hun ikke skal sige noget videre til de andre... Desværre hun ikke så god til engelsk, men til sidst forstår hun det (vist nok)... So far so good!

20 min senere ankommer jeg til spisesalen hvor der serveres morgenmad. Mens jeg får svinget rundstykker op på tallerkenen, kigger jeg mig diskret omkring og får øje på Thiago... Hilser med et høfligt "Goodmorning" da jeg passere hans bord, på vej ned til det bord mine køkkenvenner har sat sig ved. I det jeg sætter mig, lægger jeg mærke til at Thiago forlader spisesalen...

Velkomst kommentar:
"Nåårh... du var da pænt stiv igår hva...?"
"Puha, ja er også ret træt idag..."
"hvad skete der så med dig og Thiago igår?"
"Ingenting... vi snakkede bare"
"Hmm... sikkert... "

Efter yderligere 20 kommentarer og benægtelser om aftenen før, kommer den japanske pige, Tiago stødte ind i, op til mig "Exkoose me miss, Thiago lose this back in coridor... Please give him?" får hun fremstammet på sit bedste engelsk, mens hun dingler et læderarmbånd med navnet "Thiago" foran mig... Jeg kunne have gravet mig ned, men heldigvis er mine venner vist ramt af tømmermænd... i hvert fald er der ingen af dem der siger noget. PHEW!

Vi får spist færdig og er på vej ud af spisesalen da endnu en elev kommer hen... En af dem fra forfesten igår (som forøvrigt også er Thiagos bedste ven)... Han smiler mistænksomt meget til mig og prøver på at skjule sit grin, mens han hvisker noget til min ven... Åh oh... thats it... I'm dead! Min ven griner højlydt af hvad der bliver hvisket og mit hjerte sidder nu helt oppe i halsen. Farvel normale liv og goddag til livet i mobbehelvede de næste 10 år!

Hviskerriget overståes og min ven forsætter ud af spisesalen...
..............................Hva?... Ingen latterkramper? Ingen "I told you so!"? ingen bemærkninger?... Indhenter ham og spørger forsigtigt...
"Hvad handlede det om?"
"Nåårh, bare en af eleverne der hvis ikke sov på sit eget værelse i nat"...
(SHIT SHIT SHIT he knows...)
"Nåårh... hvem?" "Bare en af japanerne..."
PHEW! Okay.. det var ikke om mig.

Klokken er nu blevet 10 og det er tid til mødet - går over og mødes med de andre... De første 5 minutter bliver der snakket lidt om hvad der skete aftenen før og jeg bliver selvfølgelig også udspurgt om der ikke skete noget med mig og "ham den langhåret"... Benægter hårdnakket, men det lægger kun op til endnu flere kommentare og lægger mærke til at der bliver grint rimelig meget hver gang jeg benægter... Men okay... tænker ikke så meget over det... Hjernecellerne er stadig lidt blanke...

7 laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange timer senere er mødet over, men nu til dagens marreridt... Under aftensmaden skal bestyrelsen præsenteres for hele skolen... dvs 200 elever! Godt man ikke har sceneskræk... Nåååh nej, det har man jo! Anyway, der er ingen vej udenom... Op foran alle de mange mennesker... Forsøger dog at stille mig lidt i baggrunden!

En efter en bliver vi hevet frem og præsenteret... har heldigvis fået stillet mig i den rigtige ende, så jeg er tilsidst... YAY

Manden med mikrofonen: "And last but not least, we have Lolle who some of you might know a bit... And from what I've heard trough the wall of my room last night, Thiago knows her pretty well!!!!!!!!"

WTF????

Salen bryder sammen i latterkrampe... Åbenbart er Thigao og jeg de eneste der ikke har hørt rygtet om at vi var sammen sidste nat og vi har muligvis begget været så fulde at vi måske har været en smule højlydte og derfor har vækket hele gangen.... $@#£¤$%&@

Pointe: Lad vær med at score brasilianer på en højskole... DON'T DO IT!