Jeg er sgu blevet skilt...

Det var en mørk og skummel lørdag aften...

Jeg var i byen med min ven Peter og hans venner (faktisk min ekskæreste, men det er så lææææænge siden og vi var kun børn den gang, så nu er han bare ven)...

Vi havde fundet os en bar at slå os ned på og havde efterhånden fået en del "kloge-vand"...

Peter sidder længe og kigger på sit ur, før han vender sig mod mig og mumler noget...


Lolle: "Hva...?"

Peter: "Idag... er det præcis... *HIK* præcis...præcis 10 år siden vi begyndt' a... *HIK* a... kom' sammen... Ka' du huske det?"

Alkoholen i blodet er tydeligvis oversteget de 0,5 promille... for os begge!

Lolle: "Er det?... virkelig... *HIK*... det må vi næsten fejre... men hvordan?"


Inden længe er vi kommet frem til at det ville være en super sjov idé at "blive gift" på facebook...
Men hvordan? Vi render jo ikke lige rundt med en computer i lommen... Min ven kommer pludselig i tanke om at han har en ven, der bor lige rundt om hjørnet og han har da helt sikker ikke noget imod at blive vækket af to spritstive mennesker, kl. 4 en lørdag nat, fordi de skal låne hans computer, så de kan blive "gift" på facebook. Så afsted det gik...

(U)heldigvis er vennen hjemme og ikke nok med det, han holder faktisk fest, så han har intet imod at vi lige dumper forbi og nasser på hans internetforbindelse et øjeblik...


Nede på gaden igen...

Peter: "Så nu er vi gift på facebook... hva ska vi nu? *HIK*?"

(THANK GOD Las Vegas ligger så langt væk! Tænk lige hvor galt det kunne have gået!)

Efter lidt snak frem og tilbage, bliver vi enige om at siden de fleste barer har lukket nu, er det nok smartest vi går hjem! (Endelig en fornuftig beslutning!)


Næste dag...

Vågner op med en ånde der kan slå ihjel og et hovede der føles som om det er blevet kørt over at en damptrommel... Somebody shot me NOW!

Da jeg endelig er nogenlunde i live igen, tjekker jeg min mobil... Nå, heldigvis ingen pinlige sms'er fra igår, men dog en meget mærkelig godnat sms fra Peter...: "Hej smukke kone, nu er jeg hjemme, vi snakkes i morgen min hustru" - Øhh hva?... Nåå ja, han har sgu altid været lidt mærkelig...

Næste punkt på dagsordnen, tjekke facebook for pinlige billede (eller video!) tags der skal fjernes...

Får logget ind - "36 notifications" - Det var mange... Hmm, må hellere lige tjekke dem...

X har kommenteret på din "relationship change" - Min hvaffor en change????

Efter 10 laaaaange minutter går sandheden op for mig... til at starte på, syntes jeg selv det er meget skægt... indtil jeg opdagere de ca. 10 beskeder fra folk der rent faktisk tror det er sandt, inklusiv min MOR "HVAD HAR DU NU LAVET? jEG HÅBER SANDELIG IKKE DU ER BLEVET GIFT UDEN AT FORTÆLLE DIN MOR OM DET!" - Åhh nej...

Beslutter mig for at jeg gerne vil fjerne det igen... men vent... kan ikke rigtig huske sammehængen fra igår... måske skulle jeg lige høre Peter hvad vi lavde... inden jeg sletter det... bare så der ikke sker nogen misforståelser...

Forsøger at ringe til Peter hele dagen, men han er mystisk forsvundet... I hvert fald tager han ikke sin telefon... kl 23 opgiver jeg og går i seng... Det må vente til i morgen...

Tiden løber og der går faktisk flere dage inden jeg endelig får snakket med Peter... men på dette tidspunkt vil jeg faktisk ikke længere ændre det...

Situationen er nemlig som følger...

Jeg er medlem af organisationer, foreninger og så videre. Folk har den trælse vane, altid at tilføje en på facebook... og man kan jo ikke rigtig tillade sig til ignorere dem, når det er folk man ser ofte... i disse organisationer og foreninger findes der altid de der typer... I kender dem godt... Desperate single fyre! Og man kan ikke slippe for dem... lige meget for meget man prøver... de er der altid... Men men men... efter de fleste af dem havde set på facebook at jeg var blevet gift... så prøvede de faktisk slet ikke på mere længere... Det var en helt ny fornemmelse... jeg var fri!

Tænkt at en idé der virker så god en lørdag aften på en bar, kan virke så dårlig dagen efter... og så alligevel ende med at være rigtig god til sidst!

Spurgte Peter om det var okay, vi lod det være... og det var fint for ham... Havde lige vænnet mig til min nyfundne frihed og var bestemt ikke klar til at opgive den endnu!

Men men men... alt godt har desværre en ende... Efter ca. 3 måneder som "hustru" måtte jeg desværre opgive min status igen...

Peter ringede en aften og spurgte om vi ikke kunne annullere det...


Lolle: "Øhh jo, men hvorfor? jeg nyder jo lige min frihed..."

Peter: "Ja jeg ved det godt, men altså der var den her pige du ved... Jeg kan virkelig godt lide hende, prøvede først på at score hende flere gange... prøvede virkelig alt, men ingenting hjalp. Hun opførte sig som om jeg ikke exiserede... En aften havde vi begge havde fået lidt at drikke, og jeg blev enige med mig selv om at konfrontere hende med det og erklærede min kærlighed til hende..."

Hendes comback: "Ej altså, hvor er du et svin! Hvordan kan du være det bekendt? Elsker du ikke din kone eller hva?"


Hvad kan man så lærer af dette: Husk at blive skilt før du starter noget nyt ;)