Hvorfor jeg ikke længere spiser Annettes Sandwich

Lørdag eftermiddag fik jeg et opkald fra min mor, der "pænt" mindede mig om at "...nu er der snart 2 uger siden jeg sidst har set dig..." ÅHHH... FINT NOK, jeg kan da godt være social når du nu stopper den dårlige samvittighed ned i halsen på mig... (Jeg har slet ikke noget i mod min mor, hun er faktisk ganske cool, når jeg skal være ærlig... Det er bare altid sjovere at hade... )

Efter tre runde-opkald til resten af familien, ligger planen klar... Min mor henter mig, stopper ved Annettes Sandwich, jeg køber 4 sandwich, finder mor igen og sammen kører vi hjem til bror + brorens nyeste model i kæreste og er IHHH så sociale mens vi spiser. Frokost og social-time på en og samme tid... GOSH... nogen burde give min familie en medajle!

Anyway, første step af planen løber uden problemer og jeg bliver læsset af foran Annettes Sandwich. Der er som altid mega lang kø og efter 3½ opkald til moren for at høre om det nu var kylling MED tomat og UDEN løg eller omvendt, bliver det endelig min tur.

Sandwichpigen er selvfølgelig serviceminded og selvom jeg har en liste på 2km med alle de ting der skal pilles af og puttes på OG forlanger at pigebarnet også skriver uden på hvad der er i hvad, så familien ikke behøver og lege "Gæt en sandwich", smiler hun stadigvæk til mig... Utroligt hvad penge kan købe nu om dage...

Alle ingredienser er blevet gennemgået 3 gange og vi når frem til indpakningen. Lige præcis HER vælger pigebarnet at begå sin brøler... Hun kigge på mig og stille følgende spørgsmål: "Tager du dem med, eller spiser du dem her?"

WFT???... Hør her Søster Lagkage, MULIGVIS er jeg ikke en størrelse 34 som dig selv, men FIRE SANDWICH... ikke EN, ikke TO, ikke TRE, men FIRE SANDWICH!...

Selv Amin Jensen ville have problemer med at klemme dem ned...

AKA... jeg har boykottet Annettes Sandwich...

Den dag Lolle mødte en lille dreng med humor

Forleden dag var jeg på vej hjem til min mor... (En hel aften med "Har du nu husket dit?" og "Sådan gør du hvis du kommer ud for dat" Meeeeen... det er jo trods alt det billigste sted at handle ;) )

Det var rush-hour, så bussen varr i forvejen fyldt til bristepunktet, men det afholdte ikke en hippie-wanna-be-pædago fra at fylde 30 snottede unger ind i bussen alligevel....Åhh... JEG HADER BØRN! Det eneste jeg hader mere end børn er fyre der bevidst klæder OG opfører sig som Nik & Jay, men de jo mentalt-set stadig børn... sååh...

Anyway, tilbage til bussen, hvor jeg sad og hadet alle børnhavebørnene på fuldt smadder, da en af dem pludselig bryder ud i et kæmpe skrig! Hippie-wanna-be-pædagoen, hvis humor forresten er mere tør end en Marie kiks OG hvis vægt muligvis er det dobbelte af hendes IQ, udbryder straks "Niklas, kan du SÅ holde MUND!"
Lille Niklas stopper og spørger "Hvorfor det?" Som alle gode pædagoer svare hun "Fordi der skal jo være plads til os alle!"

Lille Niklas tænker sig om et sekund og svare: "Jamen hvis du nu stod af bussen, så ville der jo være plads til os alle..."

Børn + Logik = Gotta love it!

Single eller SINGLE?

Som jeg har nævnt tidligere, så er jeg jo single og jeg syntes faktisk selv, jeg har det okay med at være single... Men her på det sidste har mine veninder så småt ladet mig vide at jeg måske er liiiige en anelse for single... Altså, ikke at jeg rent faktisk hopper på alt jeg møder med en puls... men at jeg i hvert fald lægger an på alt med en puls...

Jeg har afvist mine veninder og forsvaret mig med at det ikke var mig der var desperat, men dem der var for sippet... det var forskel på flirten og at sælge sig selv for lavst-bydende...
I går fik jeg så modbevidst mig selv...

Jeg havde haft super travlt hele dagen og havde stadig masser af punkter på min to-do-liste... Næste punkt var "Frokost" og det skulle jo gerne gå lidt stærkt, så efter en hurtig diskussion med den indre engel og djævel, blev det til McDrive... (I know, men det skulle jo gå stærkt)

Jeg kørte op og rullede vinduet ned, så jeg var klar til at bestille. Der går maks 2 milli sekunder fra jeg høre den lækre mandestemme der spørger "Velkommen til McDonals, hvad kan jeg hjælpe med?" til jeg ser mig selv tjekke håret og makeuppen i bakspejlet..............................................................................................................................................

To be or not to be a Playboy!

Forleden dag stod jeg pænt og ventede ved bustoppestedet. Jeg passede min egen lille firkant og havde utroligt travlt med at finde den rigtige sang på ipod'en... da jeg pludselig bliver revet ud af mine egne tanker af den... øhh... lad os kalde ham "midaldrene+ mand", der står ved siden af mig. Han fik det åbenbart varmt og valgte at tage jakken af. Fornuftig mand, vil man mene... Men NEJ!

Da han lagt om længe havde fået jakken af og stoppet den godt og grundigt ned i den mindst 40 år gamle Fjällräv-rygsæk, rettede han sig op og afslørede en sort t-shirt med ordet PLAYBOY printet skråt henover bildæk 1, 2 og 3...

Vi kender alle sammen de der uvindelige mange Playboy produkter man ellers kan købe, sengetøj, puder, nøgleringe, smykker, rygsække, madkasser og hvad de ellers har kørt igennem Playboy fabrikken, som vi andre kan gå rundt og flashe og føle at vi er liiiiige lidt rebelske...

Men men men... Når en mand på minimum 55+ år og 135 kilo bevidst vælger at kalde sig selv for Playboy, kan jeg da kun tro manden er en intelligent mand, der har skaffet sig en antonym-ordbog og slået op under "Ynkelig"