Hvorfor jeg ikke længere spiser Annettes Sandwich

Lørdag eftermiddag fik jeg et opkald fra min mor, der "pænt" mindede mig om at "...nu er der snart 2 uger siden jeg sidst har set dig..." ÅHHH... FINT NOK, jeg kan da godt være social når du nu stopper den dårlige samvittighed ned i halsen på mig... (Jeg har slet ikke noget i mod min mor, hun er faktisk ganske cool, når jeg skal være ærlig... Det er bare altid sjovere at hade... )

Efter tre runde-opkald til resten af familien, ligger planen klar... Min mor henter mig, stopper ved Annettes Sandwich, jeg køber 4 sandwich, finder mor igen og sammen kører vi hjem til bror + brorens nyeste model i kæreste og er IHHH så sociale mens vi spiser. Frokost og social-time på en og samme tid... GOSH... nogen burde give min familie en medajle!

Anyway, første step af planen løber uden problemer og jeg bliver læsset af foran Annettes Sandwich. Der er som altid mega lang kø og efter 3½ opkald til moren for at høre om det nu var kylling MED tomat og UDEN løg eller omvendt, bliver det endelig min tur.

Sandwichpigen er selvfølgelig serviceminded og selvom jeg har en liste på 2km med alle de ting der skal pilles af og puttes på OG forlanger at pigebarnet også skriver uden på hvad der er i hvad, så familien ikke behøver og lege "Gæt en sandwich", smiler hun stadigvæk til mig... Utroligt hvad penge kan købe nu om dage...

Alle ingredienser er blevet gennemgået 3 gange og vi når frem til indpakningen. Lige præcis HER vælger pigebarnet at begå sin brøler... Hun kigge på mig og stille følgende spørgsmål: "Tager du dem med, eller spiser du dem her?"

WFT???... Hør her Søster Lagkage, MULIGVIS er jeg ikke en størrelse 34 som dig selv, men FIRE SANDWICH... ikke EN, ikke TO, ikke TRE, men FIRE SANDWICH!...

Selv Amin Jensen ville have problemer med at klemme dem ned...

AKA... jeg har boykottet Annettes Sandwich...