Forleden dag skulle jeg flytte mig fra A til B, en afstand der ikke kunne klares på gå-ben, eller det kunne den, men ikke af MINE gå-ben... ergo = bus.
Bussen kom til tiden - thumps up Midttrafik - og jeg satte mig ind. Bussen var næsten tom, foruden mig og chaufføren, var der kun 3 andre i bussen. Godt med plads til mig.
Et par stop efter stiger en lidt rund, ikke-dansk dame ind. Ikke noget racistist... jeg konstatere bare at damen talte et andet sprog end mig og derfor nok ikke var dansk.
Selvom bussen er mere tom end Anni Fønsby's hoved, vælger damen alligevel at sætte sig LIGE ven siden af mig...?
Jeg undre mig lidt over at hun vælger lige præcis dette sæde, når der nu er mindst 25 sæder nøjagtig magen til, hvor hun ikke behøver sidde klistret op ad mig. Jeg drister mig til at vende hovedet og kigge på hende, måske kunne det give mig en forklaring på hvorfor hun satte sig der.
I det jeg vender hovedet, vender hun også hovedet, kigger på mig... OG SMILER?... what?
Min hjerne arbejder på højtryk... hvad har denne dame i tankene?
5 min efter er min paranoia på højde med atmosfæren og jeg er ude i tanker som "Er hun mon lesbisk? Eller måske vil hun have min pung?"
Pludselig slår det mig... ÅHH nej... Det unævnelige er sket!
Jeg er blevet ramt af Danmarks folkesygdom numero UNO... Berøringsangst.
Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor man helt ikke skal have folk for tæt på. "Uha da, nej nej... jeg har det fint herovre mindst 4 meter væk fra alle mennesker"
Hvad er det vi er så bange for? At de vil hugge vores ting? Er vi VIRKELIGE så paranoide? Det kunne jo også bare være at de bare GIPS ville være menneskelige!
Vi mennesker SKAL have kontakt, vi er et flokdyr og har alle dage været et flokdyr.
No wonder så mange mennesker i Danmark er ensomme - hvis de prøver at søge kontakt hos "fremmed" får de skulene blikke.
Min gode ven fra Mexico er nu bosat i Danmark, men mange gange har han været tæt på at hoppe på det første og bedste fly hjem, fordi vi danskere bare er for skøre. Når han prøver at snakke med mennesker og skabe nye kontakter får han altid de samme blikke.
Danmark er et af de eneste lande i verden hvor ens venner KUN er folk man har gået i skole med, arbejdet sammen med eller kender gennem venners venner. Hvor mange venner har du, som du bare har mødt tilfældigt på gaden?
Jeg er meget glad for at bo i Danmark, men ikke altid er jeg lige stolt af at være danskere og lige præcis det øjeblik var ikke et af de stolte.
Så der sad jeg, lidt flov over mig selv og med en dårlig smag i munden... og så tog jeg en beslutning! Bare fordi jeg er dansker behøver jeg ikke arve folkesygdommen. Så jeg vendte mig igen, smilede og sagde "Hej"
Heldigvis svarede damen igen og 13½ minut senere blev jeg inviteret til hjemmelavet falaffel. BINGO and IN YOUR FACE sociale arv!!
tirsdag den 31. august 2010
mandag den 30. august 2010
Flytte paranoia #2
Endelig var lejligheden fundet og økonomien på plads...
Jeg havde fundet et lejlighed med roomies, som jeg ville have og de ville heldigvis også have mig... Så passer pengene jo! MEN...
INDEN jeg flyttede ind, bestod lejlighedens beboer af 2 fyre og 2 piger... lad os kalde dem pige 1, pige 2, fyr 1 og fyr 2...
Første besøg i lejligheden mødte jeg:
Pige 1 - den dejlig dame jeg skulle overtage værelset af. Hun var rigtig flink, men hvad fuck skulle det hjælpe mig... Tøsen skulle jo FLYTTE UD!
Fyr 1 - Okay flink, liiiiiiiidt ældre end jeg havde regnet med, men alder er jo kun et tal
Pige 2 - En rigtig by-pige. Dejligt, men kvinden skulle åbenbart flytte ud samme tid som jeg skulle flytte ind. Det eneste jeg fik af vide om ny pige 2 var: "Du kommer nok ikke til at møde hende inden du flytter ind, men hun er vist meget sød" GREAT... det beskrev kun samtlige borgere i VERDEN! - IGEN, hvad fuck skulle det hjælpe mig?
....... og så var det til at tage hjem...... Fyr 2 var ikke hjemme (!)
ergo teknisk set havde jeg kun mødt EN af mine fremtidige roomies... PANIK, kunne jeg sige ja til at bo med folk jeg ALDRIG havde mødt? GISP, men det var jo nu eller aldrig, ellers ville de jo bare give MIN lejlighed til nogle andre. Så jeg holdte vejret og sagde ja til lejligheden MED fremmede roomies.
Inden mit næste besøg i lejligheden, luftede jeg idéen at jeg måske kunne få lov til at møde fyr 2 når jeg nu alligevel kom forbi lejligheden. Pige 1's svar: "Joh... altså han er lidt flyvsk, men jeg skal forsøge at få ham til at blive hjemme" "Øhh...tak"... tror jeg nok!
Dagen for besøg 2 oprandt (ENDELIG!)
Efter jeg trådte ind ad døren ledte jeg febrilsk efter fyr 2 og da jeg endelig fik taget mig sammen til at spørge om ham fik jeg følgende svar: "Han er desværre ikke hjemme alligevel... Men bare roligt, han er rigtig flink... sådan en langhåret gut med tattoveringer" WHAT.THE.FUCK????
I min verden kan "langhåret, tattoveringer og flyvsk" gå i mange retninger: Emo, Hippie, Autonom eller endnu værre... GISP... Rocker! Kun en af de førnævnte kategorier er acceptabel (I må selv gætte hvilken) Så hvad gjorde jeg nu?
Bakkede ud? og mistede min elskede lejlighed pga en fyr der måske, måske ikke var rocker. Eller blev der og accepterede af min lejlighed fremover skulle være invaderet af pushere, kamphunde, Harley's og mænd med AAAAALT for store overarme?
Jeg valgte sidste mulighed - det er bare SÅDAN en fed lejlighed!
Dagen oprandt nu hvor jeg ENDELIG kunne rykke ind med malerspand, stige og en mor til at male.
Min nysgerrighed oversteg en 4 årig drengs, 2 min før julegaverne skulle åbnes... Ville jeg endelig finde ud af om fyr 2 virkelig var rocker? Men næh... der var ingen i syne.
På et tidspunkt skete der det at jeg manglede en tang og derfor måtte have fat i fyr 1. Jeg bevægede mig ned af gangen til hans værelse... men hvad var nu det... Der var jo 3 døre og INGEN navneskilte. Følte mig som deltager i et dårligt amerikansk tv-show. "Jeg vælger dør nummer 2"
Lolle: "Fyr 1... er du der?"
Døren bliver åbnet på klem, kan ikke se nogen
Uidentificeret mandestemme: "Hva? Nej dette er ikke fyr1, det er fyr 2"
.... UH UH UH... DET VAR HAM... Min rocker roomie!!!! Men jeg kunne jo ikke se ham, der var en dør i mellem. Overvejede i 2 sek at slår døren ind, men blev hurtigt enig med mig selv om at uanset hans type, ville det nok være mindre smart at pisse den fremtidige roomie af INDEN jeg mødte ham... rocker eller ej, det er bare dårlig stil!
Jeg undskyldte og han lukkede døren igen. SATANS!
Dagen efter kom jeg tilbage for at gøre klar til indflytningen et par dage senere - til min store skuffelse, så det ud som om jeg var alene hjemme...
Mens jeg stod med røven LIGE i vejret og i bedste håndværker stil, viste verdens største røv-sprække , hørte jeg pludselig nogen der hostede bag ved mig.
Vendte mig om og der stod to personer. En lidt nørdet fyr og en pige! GIPS.
Hvem var det og hvor fanden kom de fra? Havde da gennemsøgt lejligheden tidligere og der var ingen hjemme...? Nå, måtte jo hellere finde ud af det.
Lolle: "Hej, jeg hedder Lolle"
Uidentificeret fyr: "Hej jeg er fyr 2 og det er min kæreste"
- Ah HA!
Lolle: "Nej hvor dejligt, du er ikke rocker!
Fyr 2: "Øhh nej... skulle jeg være det?
Lolle(lettere rød i hovedet): "Øhh nej nej... det var bare... Når men jeg har også travlt, rart at møde jer"!
Og så ledes fik jeg hilst på (og gjort mig selv til grin foran) den ene af mine nye roomies.
Nu mangler jeg bare at møde den sidste.
forsættelse følger....
Jeg havde fundet et lejlighed med roomies, som jeg ville have og de ville heldigvis også have mig... Så passer pengene jo! MEN...
INDEN jeg flyttede ind, bestod lejlighedens beboer af 2 fyre og 2 piger... lad os kalde dem pige 1, pige 2, fyr 1 og fyr 2...
Første besøg i lejligheden mødte jeg:
Pige 1 - den dejlig dame jeg skulle overtage værelset af. Hun var rigtig flink, men hvad fuck skulle det hjælpe mig... Tøsen skulle jo FLYTTE UD!
Fyr 1 - Okay flink, liiiiiiiidt ældre end jeg havde regnet med, men alder er jo kun et tal
Pige 2 - En rigtig by-pige. Dejligt, men kvinden skulle åbenbart flytte ud samme tid som jeg skulle flytte ind. Det eneste jeg fik af vide om ny pige 2 var: "Du kommer nok ikke til at møde hende inden du flytter ind, men hun er vist meget sød" GREAT... det beskrev kun samtlige borgere i VERDEN! - IGEN, hvad fuck skulle det hjælpe mig?
....... og så var det til at tage hjem...... Fyr 2 var ikke hjemme (!)
ergo teknisk set havde jeg kun mødt EN af mine fremtidige roomies... PANIK, kunne jeg sige ja til at bo med folk jeg ALDRIG havde mødt? GISP, men det var jo nu eller aldrig, ellers ville de jo bare give MIN lejlighed til nogle andre. Så jeg holdte vejret og sagde ja til lejligheden MED fremmede roomies.
Inden mit næste besøg i lejligheden, luftede jeg idéen at jeg måske kunne få lov til at møde fyr 2 når jeg nu alligevel kom forbi lejligheden. Pige 1's svar: "Joh... altså han er lidt flyvsk, men jeg skal forsøge at få ham til at blive hjemme" "Øhh...tak"... tror jeg nok!
Dagen for besøg 2 oprandt (ENDELIG!)
Efter jeg trådte ind ad døren ledte jeg febrilsk efter fyr 2 og da jeg endelig fik taget mig sammen til at spørge om ham fik jeg følgende svar: "Han er desværre ikke hjemme alligevel... Men bare roligt, han er rigtig flink... sådan en langhåret gut med tattoveringer" WHAT.THE.FUCK????
I min verden kan "langhåret, tattoveringer og flyvsk" gå i mange retninger: Emo, Hippie, Autonom eller endnu værre... GISP... Rocker! Kun en af de førnævnte kategorier er acceptabel (I må selv gætte hvilken) Så hvad gjorde jeg nu?
Bakkede ud? og mistede min elskede lejlighed pga en fyr der måske, måske ikke var rocker. Eller blev der og accepterede af min lejlighed fremover skulle være invaderet af pushere, kamphunde, Harley's og mænd med AAAAALT for store overarme?
Jeg valgte sidste mulighed - det er bare SÅDAN en fed lejlighed!
Dagen oprandt nu hvor jeg ENDELIG kunne rykke ind med malerspand, stige og en mor til at male.
Min nysgerrighed oversteg en 4 årig drengs, 2 min før julegaverne skulle åbnes... Ville jeg endelig finde ud af om fyr 2 virkelig var rocker? Men næh... der var ingen i syne.
På et tidspunkt skete der det at jeg manglede en tang og derfor måtte have fat i fyr 1. Jeg bevægede mig ned af gangen til hans værelse... men hvad var nu det... Der var jo 3 døre og INGEN navneskilte. Følte mig som deltager i et dårligt amerikansk tv-show. "Jeg vælger dør nummer 2"
Lolle: "Fyr 1... er du der?"
Døren bliver åbnet på klem, kan ikke se nogen
Uidentificeret mandestemme: "Hva? Nej dette er ikke fyr1, det er fyr 2"
.... UH UH UH... DET VAR HAM... Min rocker roomie!!!! Men jeg kunne jo ikke se ham, der var en dør i mellem. Overvejede i 2 sek at slår døren ind, men blev hurtigt enig med mig selv om at uanset hans type, ville det nok være mindre smart at pisse den fremtidige roomie af INDEN jeg mødte ham... rocker eller ej, det er bare dårlig stil!
Jeg undskyldte og han lukkede døren igen. SATANS!
Dagen efter kom jeg tilbage for at gøre klar til indflytningen et par dage senere - til min store skuffelse, så det ud som om jeg var alene hjemme...
Mens jeg stod med røven LIGE i vejret og i bedste håndværker stil, viste verdens største røv-sprække , hørte jeg pludselig nogen der hostede bag ved mig.
Vendte mig om og der stod to personer. En lidt nørdet fyr og en pige! GIPS.
Hvem var det og hvor fanden kom de fra? Havde da gennemsøgt lejligheden tidligere og der var ingen hjemme...? Nå, måtte jo hellere finde ud af det.
Lolle: "Hej, jeg hedder Lolle"
Uidentificeret fyr: "Hej jeg er fyr 2 og det er min kæreste"
- Ah HA!
Lolle: "Nej hvor dejligt, du er ikke rocker!
Fyr 2: "Øhh nej... skulle jeg være det?
Lolle(lettere rød i hovedet): "Øhh nej nej... det var bare... Når men jeg har også travlt, rart at møde jer"!
Og så ledes fik jeg hilst på (og gjort mig selv til grin foran) den ene af mine nye roomies.
Nu mangler jeg bare at møde den sidste.
forsættelse følger....
Abonner på:
Opslag (Atom)